Kære læser.   

 

 

Her efter påskeferiens afslutning, kommer et nyt nummer af Musikbladet, som kan give inspiration til musikundervisningen, som engang ude i fremtiden vil vende tilbage i sin normale form.  

 

Merete Wendler anmelder bogen Popmusik & Modalharmonik af Martin Hamann. Udover at bogen vil kunne inddrages i forløb om popmusik, vil den også kunne bruges som materiale til undervisningen i opgaven B2 ved den skriftlige eksamen. 

 

Dennis Mikkelsen har i forbindelse med indførelsen af valgfaget musik i folkeskolen været med til at lave en ny plakat om den rytmiske musiks historie, med en tilhørende hjemmeside med musikeksempler. 

 

Elisabeth Schroll skriver om undervisningsmateriale fokuseret omkring Schumanns 2. symfoni samt Dichterliebe. Materialet vil generelt kunne kunne bruges i forbindelse med forløb og opgaver omkirng romantikken. For eksempel har jeg selv undervist i Schumanns Dichterliebe som en del af et stort musikemne på A-niveau kaldet En sangstemme med klaver. 

 

Hanne Kragelund og Christina Dahl skriver om projektet Benspændets kunstneriske potentiale der blandt andet omhandler forholdet mellem partitur og realisering af partituret.  

 

Til sidst en anbfaling af spillestedet Paradise Jazz fra Merete Wendler.  

 

En stor tak til alle, der har skrevet indlæg til bladet!

Hvis du går og tænker på noget, som kunne være egnet at bringe i Musikbladet, så skriv endelig til 

 

redaktoer@gymmus.dk   eller  pbp@gefion-gym.dk 

 

 

God læselyst!

 

Venlig hilsen

 

Petur Birgir Petersen 

 

  Her knapt et halvt år inden reformens første studentereksamen i skriftlig musik har forlaget Systime udgivet Martin Hamanns Popmusik & Modalharmonik, så nu er der håb for opgave B2 i M1-prøven, selv om dine Musik A-elever måske ikke klarede terminsprøven helt godt (?).

 

I den lækkert layoutede bog får du først en systematisk og grundig gennemgang af kirketonearterne og modalharmonik. Alt er meget pædagogisk stillet op med overskuelige nodeeksempler, klaviaturer med den enkelte skala prikket ind på tangenterne og meget mere. Der er øvelser til det hele og blå kasser med huskeregler, særlige ting du skal lægge mærke til o. lign. Den valgte form for trinanalyse i bogen er en mellemting mellem det, som Anders Müller i Musikalske strukturer (WH, 2012) kalder diatonisk trinanalyse og trinbecifring (som Grønager praktiserer). Man angiver trinnet, mol hvis det er mol og ikke noget med b foran trinnet bortset fra i to tilfælde. Det er sådan set logisk nok, men spørgsmålet er, om eleverne kan finde ud af det. Det må komme an på en prøve.

 

Anden halvdel af bogen er viet til en gennemgang af den harmoniske udvikling i popnumre fra starten af 1990’erne og op til i dag, til dominantens rolle i pop i det 21. årh. og til videregående teori om karakteristika for modal- hhv. funktionsharmonik. Er du i tvivl om, hvordan du kender forskel på jonisk og dur eller æolisk og mol, er der hjælp at hente. Og er du harmoniknørd, vil du sikkert finde fornøjelse i at sammenligne romantikkens substans- hhv. fællestoneaffinitet - jf. Maegaards og Waskowska Larsens klassiske Indføring i romantisk harmonik - med modalharmonikkens ditto, som den er beskrevet her. Dejligt brugervenligt er det, at der sluttes af med analyser af tre kendte popnumre fra nyere tid samt et antal transskriptioner til egen øvelse. Martin Hamanns vidende og gennemarbejdede bog giver rigeligt med stof til en opkvalificering af harmonisk analyse af moderne pop. I forlagets omtale på https://popmusikogmodalharmonik.systime.dk/  reklameres med, at også begyndere kan være med her. Popmusik & Modalharmonik er dog nok først og fremmest til Musik A og langtfra kun til den nye M1-prøves begrænsede repertoire af kirketonearter.

 

Bogen koster 148 kr. for den trykte udgave og 25 kr. for i-bogsudgaven.  

 

 

  Hvis I gerne vil have lidt hjælp til sammen med eleverne at vælge nogle særligt studerede områder, så har jeg været med til at udarbejde en plakat, som primært var rettet mod folkeskolens valgfag i musik, men som ved nærmere eftertanke jo ligeså godt kunne benyttes i gymnasiet. Den er lavet sammen med Dansk Sang. Der er også en tilhørende hjemmeside med musikeksempler.  

 

 

https://www.facebook.com/dansksang.dk/videos/279539509685774/     

 

 

https://butik.dansksang.dk/produkt/denrytmiskemusikhistorie   

 

Farvestrålende plakat (80x60) illustreret med 26 nedslag i den rytmiske musikhistorie. Fremstillingen er overskuelig og giver et godt historisk overblik over 100 år. Relevant musikfagligt indhold til ophængning i musiklokalet. Det er muligt at finde eksemplariske lytteeksempler i tilhørende qr-kode på ressourceside. Der kan maksimalt købes 3 plakater pr. bestilling.    

 

 

 

 

Fredag den 1.maj 2020 åbner Copenhagen Phil igen dørene til en klassisk koncert i deres P2-prisvindende nye format: Afgørende Øjeblikke. Hver af disse klassiske koncerter knytter sig til et afgørende øjeblik i musikhistorien, verdenshistorien eller komponistens egen fortælling og virke. Koncerten tager denne gang udgangspunkt i Robert Schumanns 2.symfoni i C-dur (1846) og en række af hans lieder, Dichterliebe. Men musikken indledes og afbrydes undervejs af skuespillerinden Helle Fagralid, der på scenen skildrer perioder af den tyske komponist, pianist og musikredaktør Robert Schumanns karriere og liv med fokus på et sind i opløsning, som i sidste ende førte til indlæggelse på sindssygehospital, hvor han døde i 1858. Helle Fagralids om Schumanns skæbne understøttes ligesom ved “Leningradsymfonien” (Afgørende Øjeblikke #1, september 2019) af lydlandskaber og visuals udvilket af Third Ear og Dark Matters. Så det bliver endnu engang en koncert for alle sanser - og som optakt til koncerten vil der igen være adgang til både Podcast og undervisningsmateriale, som kan forberede elever og andre koncertgængere på koncerten. (Se nederst, hvordan man får adgang til materialet og melder sine elever til koncerten).  

 

Robert og Clara Schumann er to af romantikkens store komponister og pianister. Deres kunstnerhjem er fuld af musik og liv og bærer præg af begge komponisters ambitioner og kunstner-ukuelighed, idéer, vildskab, længsler og drømme. Gennem Robert og Clara Schumann får vi præsenteret en lidenskabelig kærlighedshistorie - men også historien om et sind der går i opløsning, smuk musik der bliver til på trods af dystre selvmordstanker, og en penduleren mellem følelsesmæssige ekstremer.   Med Copenhagen Phils Afgørende Øjeblikke #2 dykker vi ned i sindets afkroge, romantikkens higen efter det poetiske og intime, og ned i Robert og Claras drømme og længsler.  

 

Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Charlotte Ørum Barnkob og Elisabeth Schroll fra Ørestad Gymnasium og kan bruges uanset om man deltager i koncerten eller ej. Det kan bruges både enkeltfagligt og på tværs af fagene, fx i forbindelse med Fagligt Samspil, SRO og SRP, idet der er indbygget øvelser, som kan anvendes i flere forskellige fag. Materialet til Schumann-koncerten kan oplagt anvendes i dansk, musik og historiefaget i forbindelse med forløb om romantikken, da mange øvelser inddrager både Schumanns værker og andre digte og musikstykker fra romantikken - og alle tekster og øvelser har romantikkens særlige kendetegn som omdrejningspunkt. Vi har for eksempel inddraget Schumann-parrets forbindelse til H.C. Andersen, både i forhold til det gennemgående dobbeltgængermotiv og fordi Robert Schumann komponerer musik til fire af den danske digters lieder, blandt andet “Martsvioler” (som vi sammenligner med Gades udgave til samme lied, 10 år senere). 

Psykologifaget vil kunne tage fat i Robert Schumanns skrøbelige sind og sygdomsforløb, og tyskfaget kan hjælpe eleverne med at komme dybere ind i Heinrich Heines digte, “Werthers lidelser” af Goethe og forståelsen af Vormärzoprøret i Tyskland i 1848-49, som Schumann-familien også blev berørt af. Man kan naturligvis også vælge at fokusere på den talentfulde pianist og komponist Clara Schumanns karriere som kvinde i 1800-tallet, hjulpet og presset frem af en ambitiøs far og tvunget til at give plads til en krævende, men også dygtig ægtefælle.  

Musikelever har mulighed for at arbejde med Schumanns musik på mange niveauer, og materialet kan på den måde passes ind i kortere eller længere forløb, både musikinternt og -eksternt. Noderne til Schumanns symfoni nr.2 i C-dur og hans Dichterliebe kan for eksempel bruges til M1-øvelser i akkordlæsning og harmonisk og melodisk analyse.  

Et særligt interessant omdrejningspunkt i en musikfaglig sammenhæng er, at det afgørende øjeblik for Robert Schumann kan ses som det tidspunkt, i 1845, hvor han begynder at ændre kompositionsstrategi. Dvs han ændrer sin måde at arbejde med musikken på. Fra altid at sidde ved klaveret og have instrumentet til hjælp, begynder han nu at komponere “ud af hovedet” og ned på nodepapiret. Det kan bruges som udgangspunkt til at tale med eleverne om, hvad der sker i denne type kreative processer - evt også i forhold til musikA-elevernes arbejde med skriftligt arrangement, hvor det vil være sundt at reflektere over, hvilke metoder og hjælpemidler, der passer bedst til den enkelte elev. Men også i forhold til det videnskabsteoretiske begrebspar teori >< praksis, som indgår i fagligt samspil.  

 

Afslutningsvis kan jeg nævne, at jeg lige nu har en elev i 3.g, som har valgt at skrive om afgørende øjeblik #1 om Leningradsymfonien i sin SRP i fagene musikA og design & arkitekturC. Det kan anbefales, da der er god mulighed for at lave interviews og research ved at tage kontakt til Copenhagen Phil (se nedenfor). Og da der er planlagt i alt 6 koncerter, skulle der være noget at tage fat på for eleverne de kommende år.  

 

God fornøjelse med koncert og undervisningsmateriale.    

 

 

Links og adgang til undervisningsmateriale, samt tilmelding til koncert:  

 

Copenhagen Phils hjemmeside:

 

https://copenhagenphil.dk/koncerter/2020/5/1/afgoerende-oejeblikke-2   

 

Send mail til Agnete Skibsted for at få tilsendt den interaktive pdf, som udgør undervisningsmaterialet om “Afgørende øjeblikke” - og for at få billetter til koncerten 1.maj 2020: ast@copenhagenphil.dk    

Følgende artikel er co-skrevet af Christina Dahl, mezzosopran og underviser i Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed og Hanne Kragelund, musiklærer på Favrskov Gymnasium og præsenterer indholdet og læringsmuligheder i projektet Benspændets kunstneriske potentiale, som Christina har udviklet.

Projektet udsprang af en samtale med en god ven, som er gymnasielærer i musik, omkring musikundervisning i gymnasiet. Han fortalte: ”Jeg insisterer på at lade mine elever møde undervisningssituationer, som tvinger dem til at undre sig. Men jeg ved også, at de stramme læreplaner gør, at vi så får meget mere travlt senere med indlæring af stof. Der er ikke tid til at undre sig.” Den samtale satte noget i gang i mig. For et eller andet (som på det tidspunkt ikke var ganske klart for mig) sagde mig, at det netop er det kunsten kan: kondensere et omfangsrigt stof og skabe plads og rum til højlydt (for)undring.

 

En del af mit arbejdsliv er på Syddansk Musikkonservatorium i Odense, hvor jeg bl.a. underviser i Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed (KUV), som er en art kunstnerisk forskning (på engelsk: Artistic Research). KUV inspireres af akademisk forskning men adskiller sig også herfra på en del punkter. Det har til formål at afdække den meget omtalte tavse viden i det kunstneriske felt gennem metodisk undersøgelse og refleksion og siden offentlig tilgængelig præsentation af resultaterne.  

Som underviser er det jo meget fornuftigt ind imellem at tage sin egen medicin og jeg havde besluttet mig for at ville lave et KUV-projekt parallelt med min undervisning. Flere emner var på bordet, men jeg blev ved med at kredse om den førnævnte samtale.     

Jeg er oprindeligt uddannet som klassisk sanger og det har altid været en central del af min kunstneriske virksomhed at undersøge koncertens format. Det kan eksempelvis være aktivt at inddrage det fysiske rum, vælge atypiske rum, en grad af iscenesættelse eller tilsætning af andre elementer end de musikalske. Bevæggrunden for det er at skabe det bedst mulige møde mellem musikken og det pågældende publikum. For et publikum er ikke bare et publikum.  

Når man, som jeg, især beskæftiger mig med ny klassisk musik, er jeg nødt til at sætte mig ind i mit publikum og deres forforståelser for at et meningsfyldt møde mellem dem og musikken kan finde sted.    Normalt vil programmet være fastlagt og jeg vil så forsøge at tilrettelægge rundt om værkerne. Men her var det modsat: der var ikke noget program, men en formidlingsudfordring, jeg vil give et bud på at løse.   

Mit undersøgelsesoplæg kom derfor til at lyde:

 

Hvad er faldgruberne og hvad er styrkerne?  

 

Jeg satte altså et bevidst benspænd op for mig selv og arbejdstitlen blev: Benspændets kunstneriske potentiale.   

Et KUV projekt falder typisk i 4 faser: Research, Udvikling, Test og Implementering af ny praksis. Desuden skal der være en offentlig præsentation af resultaterne.   

 

Gennem læsning af læreplanerne og vejledningerne for musik på a, b og c niveau blev det meget hurtigt klart, hvad min gymnasielærerven havde talt om: Fra læring om basal nodekendskab og musikteori og historie til at kunne udtrykke sig kunstnerisk på 2 ½ år er noget af en ambition. Herefter interviewede jeg forskellige fagfolk: Hanne Kragelund, gymnasielærer og pædagogisk leder ved Favrskov Gymnasium, Barbara Simonsen, dramaturg og kunstnerisk leder af Teater Seachange og Jesper Gottlieb, producent for Levende Musik i Skolen. Peter Kunz, underviser ved Skuespillerskolen, var min samtalepartner, om hvad kunst egentlig er for en størrelse og hvor langt man kan gå i formidlingsøjemed før det holder op med at være kunstnerisk udtryk og i stedet bliver didaktik. 

Der er tale om timelange interviews ud fra en semistruktureret interviewguide, men de vigtigste pointer i denne sammenhæng er:

Hanne Kragelund: Den æstetiske præsentation er vigtig at møde. Den er naturlig for kunstneren men vanskelig at genskabe for underviseren. 

Barbara Simonsen har interviewet en lang række kunstnere om deres arbejdsprocesser, se www.rehearsalmatters.org :

Det, som virker banalt for kunstneren, er ikke banalt og slet ikke indlysende for andre. Sæt ord på den kunstneriske proces.

Jesper Gottlieb: Syng og syng fra start. Hvis du indleder med at tale, er du endnu en lærer.   

Peter Kunz fortalte mig om sin metode til at flytte musik fra reproduktion af materiale til kunstnerisk udtryk:

1: Spil skalaen (lær noderne),

2: Fortæl historien (find ud af hvilken historie du skal udtrykke i netop denne musik), 3: Lyt til rummet (Vær tilstede i musikken).  

 

Disse samtaler gjorde mig meget klogere på de forskellige perspektiver og næste fase blev udvikling af materiale.

Opgaven var her: Skab et musikalsk ‘noget’, der hjælper musikklasser i gymnasiet til et (for)undringsrum. Jeg havde en ide om, at formatet jeg skulle bruge var performance talk’en, som er et meget åbent format. Jeg manglede på dette stadie i høj grad en skabelon at udfylde, men det er netop formålet med et sådan projekt:

Der skal skabes en ny skabelon. Jeg arbejdede i denne fase tæt sammen med dramaturg Barbara Simonsen, og det blev en øvelse i at koge et omfangsrigt råmateriale (2 timers musik for sanger solo af forskellige komponister, en tanke om folkemusik fra forskellige lande, en ide om at bruge musikalske former som rammefortælling (eks. rondo) ned til det mest centrale.  

Forløbet varede 3 måneder og den sammenkogte essens blev: Den kunstneriske proces fra ideen om et værk til uropførelse, set fra musikerens perspektiv. Værket er en solo skrevet til mig af komponisten Hans-Henrik Nordstrøm i 2018, med titlen Nocturnos de la ventana til en digt af Federico Garcia Lorca, uropført på Suså Festival 2018. I dette værk skal jeg både synge og spille forskellige slagtøjsinstrumenter.

 

For at finde frem til indholdet af performance talk’en lærte jeg metoden Mapping, som er en kortlægning af hele processen. Alt tages med i den indledende proces og herefter udvælges de vigtigste fortællinger. Jeg lavede det første manuskript, som herefter blev justeret i flere omgange. Resultatet af udviklingsprocessen blev en 35-40 minutters performance talk, hvor jeg indleder med at synge og spille en lille del af Nocturnus. Jeg afbryder mig selv og begynder fortællingen om værkets tilblivelse. Jeg har to præsentationsmodes: sangeren, som er i høj koncentration og fortælleren, som virker afslappet, tager meget øjenkontakt og bruger et hverdagssprog. Denne del virker improviseret men følger et manuskript og er gennemkoreograferet. Undervejs præsenteres eleverne for hvordan og hvornår de musikalske redskaber bruges, hvordan jeg arbejder med mine egne styrker og svagheder i det teknisk/musikalske og hvordan arbejdsfeltet ny klassisk musik hænger sammen rent organisatorisk. Jeg afslutter med at opføre værket i sin helhed. Efter en kort pause ligger der en længere spørgesession, som er en central del af præsentationen. Varighed i alt er 80-90 minutter eller en undervisningsblok.       

 

Den første test blev 3 performance talks for elever på Favrskov Gymnasium primo oktober 2019. Der var et B-niveau hold og 2 A-niveau hold i hhv. 2. og 3.g. Vi valgte at lave det i musiklokalet for netop at have dem i vante omgivelser og vise, at det kunstneriske udtryk skabes i helt almindelige rammer. De var placeret i en halvcirkel tæt på mig og var derfor opmærksomt til stede i rummet uden selv at blive eksponeret.

Som feedup til dagen havde eleverne (MuB-hold med 9 elever) læst en kort præsentation af tankerne bag Christinas performance talk, og vi have snakket om, at den eneste forberedelse de havde til blokken var at møde frem modtagelige og opmærksomme. 

Tematisk var vi i gang med et forløb om intensiv lytning med det formål at at få skærpet øret fra muC til MuB og lære hinanden at kende.   

 

At møde den professionelle musik på egen banehalvdel - i et musiklokale i undervisningstiden - og i et format som denne performance talk, betyder at eleverne får et indblik i den professionelle musikers proces fra den første ide til den færdige realisering. Fokus er ikke kun på selve performance-delen, der ofte foregår på en scene og som mansom publikum er (aktiv eller passiv) forbruger af, men netop på en samlet kunstnerisk oplevelse i et format, som er ufiltreret og meget tæt på, fordi man som publikum her på een gang både møder kunstneren og personen, både det færdige værk og hvordan det er blevet til. Eleverne kommer dermed ind i maskinrummet for den kunstneriske proces, og det giver dem mulighed for at undre sig på mange niveauer og ud fra hvert deres ståsted. 

Spørgsmålene til Christina var således meget forskellige, men faldt primært indefor tre katergorier: 

1) forholdet mellem komponist og musiker (“Forstå mig ret - ikke at det lyder dårligt eller noget, men skal det virkelig lyde sådan?” "Havde du valgt de instrumenter, hvis du selv kunne vælge helt frit?") 

2) forholdet mellem musikalsk indhold og tekstens betydning  (“Hvad betyder det for dig at synge på spansk?” "Kan du tale spansk?” "Havde du selv valgt teksten?))  

3) forholdet mellem partitur og realisering af partituret (“Er det hele skrevet ned i noderne?” "Hvor har du gjort noget, som ikke står i noderne? - hvorfor?"  

 

I forhold til Læreplan 2017 knytter forløbet her umiddelbart an til fagets formål ved at "udfordre, udvide og udvikle elevernes musikalske univers" og ved "gennem æstetiske læreprocesser [at styrke] elevernes performative og perceptive kompetencer". I forhold til kernestof hører det til under vestlig kunstmusik, danske musikkulturelle forhold samt kvalificering af musikalsk opmærksomhed, oplevelse og analyse. Vi havde faktisk ikke på forhånd drøftet, om eleverne skulle have partituret udleveret i løbet af talk'en, og jeg nåede lige at tænke, da Christina udleverede det undervejs, at det var en dårlig ide. Men det var det ikke. Det gav eleverne noget konkret at forholde sig til, og de fik en klar fornemmelse af, hvor praktisk et partitur kan være, når man skal forholde sig til musik.  I blokkene efter kom vi gentagne gange tilbage til partituret i forbindelse med træning af fagterminologi omkring musikalsk udtryk: tempoangivelser og -betegnelser, dynamik, artikulation, ornamentering, spilleanvisninger, sangteknikker og grafisk notation. Det har således efterfølgende været ret nemt at få eleverne med ned i noderne ved analysearbejdet, fordi de tidligt kunne se potentialet i osse af arbejde med noder og ikke kun ører og andre notationsformer.   

 

Det er helt klart, at en fælles oplevelse af denne type giver mulighed for at eleverne og jeg får noget fælles tredje at snakke ud fra i forhold til musikudøvelse. Efterhånden som vi lærer hinanden at kende, er det ikke længere en udfordring, men på et nyt hold, synes jeg, at det kan være svært tidligt på skoleåret at få skabt et læringsrum, som er så sikkert, at eleverne kan håndtere formative evaluering af musikalske færdigheder og udtryk. Christinas besøg betød, at jeg hurtigt kunne få eleverne i tale i forhold til deres musikudøvelse, fordi både de og jeg fik sat ord på vores fælles oplevelse af Christinas realisering af et værk. Ved det at de havde hørt mig tale om den præstation kunne vi hurtigere end ellers komme i gang med at evaluere deres præstationer.  

 

Siden præsentationerne på Favrskov Gymnasium har jeg lavet flere performance talks for gymnasieklasser på besøg på Syddansk Musikkonservatorium i Odense. Desuden en række præsentationer omkring KUV processen.  Det har været utroligt givende for mig at erfare, hvor meget kunstnerisk materiale, der ligger i et umiddelbart tørt benspænd, når man giver sig tiden til at undersøge det. Ikke mindst har den oplevede relevans været fantastisk at medvirke til. Når man vitterligt lytter til alle perspektiver og vover at bringe sig selv i spil, kan der ske noget magisk. Jeg synger væsentligt mindre i denne performance talk end nogensinde før men er tættere på mit publikum end nogensinde før. Og det var vel den egentlige ambition: at møde publikum.  

 

 

 

I huset i Magstræde i København findes foreningen Paradise Jazz, som arrangerer rigtig mange fine jazzkoncerter i sæsonen, dvs. februar-marts-april og september-oktober-november-december;

 

se https://www.paradisejazz.dk/ 

 

Over hjemmesiden kan man skrive sig op til at modtage nyhedsbrev fra foreningen.

 

Normal entré til koncerterne er 100-150 kr., men kommer man med en klasse, kan man forud ringe til Tove Enevoldsen, tlf. 61685299 og få en god pris til eleverne.