Kære læser.   

 

 

Her kort før vinterferien kommer et nyt nummer af Musikbladet, som kan give inspiration til musikundervisningen, som engang ude i fremtiden forhåbentligt vil vende tilbage i sin normale form.  

 

Sebastian Strabo Svendsen skriver om rapporten Musikfaget i undervisning og uddannelse – status og perspektiv redigeret af Sven-Erik Holgersen og Finn Holst fra DPU:

"I musiklærerforeningen repræsenterer vi musiklærerne, og vi opfordrer til, at vi tager Holgersen og Holsts pointe til os og arbejder for lige adgang til kvalificeret musikundervisning for alle." 

  

Karen Johansen, som er formand for Folkeskolernes Musiklærerforening, forklarer indholdet i folkeskolens nye valgfag i musik. Valgfaget er også interessant for os gymnasielærere i musik, fordi vi fremover vil møde elever, som har haft musik i udskolingen. I artiklen opfordrer Karen til debat: " Musikfaget har fået et løft i folkeskolen og mange steder fungerer undervisningen også upåklageligt, men der er også steder, hvor eleverne ikke har samme gode undervisere og muligheder for at udfolde sig musikalsk. Mit ønske er at vi sammen kan deltage i den debat"   

 

Merete Wendler anmelder bogen Talende toner af Karl Aage Rasmussen. Det drejer sig om "en monografi om Händel, hvis liv og musik der ikke før er blevet skrevet en bog om på dansk."  

  

Marie Louise Hansen introducerer sin "idé til et kortere forløb om tangomusik som en nulevende musikgenre med mange historiske rødder"  

 

Maja Höhn projektkoordinator i Alsang skriver om Sangens samlende kraft.

Inde i artiklen findes blandt andet links til podcast og undervisningsmateriale om alsangen under besættelsen. 

 

Jeg vil endvidere henlede opmærksomheden på en ny portal med materialer til den virtuelle undervisning i musik. Portalen tilgås via linket https://gymmus.dk/undervisning/vu/ og man skal være logget ind på https://gymmus.dk/ for at kunne tilgå materialerne.

Om platformen skriver Lars Bach Hansen: 'Her er samlet digitale opgaver i musikteori, inspiration og materialer til virtuel musikudøvelse, videovejledninger med opgaveark til den skriftlige eksamen, sjove faglige spil, der kan spilles virtuelt, og meget andet. Platformen er under opbygning og udformes af en gruppe nedsat af bestyrelsen bestående af Alexander Hagel Thorn Bardrum (Skt. Annæ Gymnasium), Gert Uttenthal (Frederiksborg Gymnasium), Lasse Grubbe (Musikipedia.dk), Kristian Bay (Herning Gymnasium) og Lars Bach Hansen (fra bestyrelsen)'

 

  

En stor tak til alle, der har skrevet indlæg til bladet!

Hvis du går og tænker på noget, som kunne være egnet at bringe i Musikbladet, så skriv endelig til 

 

redaktoer@gymmus.dk   eller  pbp@gefion-gym.dk 

 

 

God læselyst!

 

Venlig hilsen

 

Petur Birgir Petersen 

 

 

 

Rapporten ”Musikfaget i undervisning og uddannelse – status og perspektiv” redigeret af Sven-Erik Holgersen og Finn Holst fra DPU, Aarhus Universitet, synliggør en forringelse af musikundervisning og musikuddannelse i Danmark. Spørgsmålet for os musiklærere i gymnasieskolen er, hvordan vi kan modvirke denne udvikling?

   Holgersen formulerer i rapporten det ideal for fremtidens musikundervisning, at ”…musikundervisning og uddannelse skal være for alle” (p.17). Dette, som Holgersen kalder en bæredygtig udvikling, kan opnås, hvis der er politisk vilje til at sikre landsdækkende kvalificeret undervisning og uddannelse i musik gennem lovgivning, politiske prioriteringer og konkret udmøntning på institutionerne. Den nuværende prioritering har ført til et polariseret Danmark med ulige adgang til kvalificeret musikundervisning og musikuddannelse. Skoler, gymnasier og uddannelsesinstitutioner udvikler sig dermed til A- og B-institutioner, fordi det er meget forskelligt, hvilken kvalitet og hvilket udbud der tilbydes.

   Rapportens mange forfattere med hvert sit specialområde opsummerer udviklingen i et historisk perspektiv fra faget hed sang til det nuværende musikfag. Specialområderne dækker det samlede institutionaliserede uddannelsesfelt: dagtilbud og pædagoguddannelse, folkeskole og læreruddannelse, gymnasium og universitet, musikskoler og efterskoler, højskoler, konservatorier, DPU og andre aktører (især folkekirken).

   Generelt viser rapportens mange undersøgelser, statistikker og konklusioner en nedgang i antallet af elever og studerende, der beskæftiger sig med musik samt en svækkelse af især praktiske musikfaglige kompetencer. Grundlæggende er musikfaget gået fra at være et alment fag for alle elever med fokus på sang til at være et nichefag for elever med særlige evner. Årsagerne dokumenteres i rapporten ved nye, styrkede læreplaner på det pædagogisk-faglige område, uddannelsesreformer, besparelser samt fusioner af professionshøjskoler med dertilhørende afskedigelser.  

                     

                           DAGTILBUD OG PÆDAGOGUDDANNELSE

Tidligere havde musik en prominent placering i pædagoguddannelsen, men ”Siden 1980’erne er det minimale timetal for musik i pædagoguddannelsen faldet fra 132 timer til 0 timer” (p.10). Musik er ophørt som selvstændigt fag, og det er ikke længere obligatorisk at beskæftige sig med musik i pædagoguddannelsen. De studerende på pædagoguddannelsen vurderer i en undersøgelse sproglige- og sociale færdigheder som vigtigere end musikalske færdigheder, og hvis pædagoger har musikalske færdigheder er de typisk erhvervet uden for uddannelsen. Pædagogstuderende arbejder typisk ikke med musik i sig selv, men som del af kropslige, bevægelsesmæssige og dramatiske udtryksformer. Pædagoguddannelsen er til gengæld blevet mere akademisk med professionsbachelorstrukturen. Uddannelsen har stadig fokus på det legende og æstetiske, men dette indebærer ikke nødvendigvis musik.  

 

                           FOLKESKOLE OG LÆRERUDDANNELSE

For folkeskolens vedkommende viser rapporten en tilbagegang for musikfaget og en opdeling i A- og B-skoler. Denne udvikling er forstærket siden 2009 (både mht. timetal og antal lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer). Fagligt ses en drejning mod et samfundsperspektiv (kulturfag) mere end et konkret musikalsk færdighedsperspektiv, forfatterne skriver ”Den professionelle refleksion er i forgrunden, og faglæreridentiteten trænges i baggrunden” (p.148). På læreruddannelsen nedprioriteres de praktiske elementer brugsklaver, sang og instrumentspil kraftigt, hvilket ses som en mulig årsag til, at færre studerende vælger musik i 2013. På nogle af professionshøjskolernes læreruddannelser er det op til de studerende selv at erhverve sig sang- og klaverkompetencer, selvom kompetencerne er et krav i musiklæreruddannelsen. Fra en evaluering af Uddannelses og forskningsministeriet fra 2018 konkluderes det, at ”Den individuelle musikundervisning på læreruddannelsen opleves utilstrækkelig til, at de studerende bliver i stand til at undervise i musik i skolen” (p.155). Professionshøjskolerne kan frit nedprioritere musikfaget ud fra ressourcestyring, fordi minimumstimetal ikke gælder fag, men faggrupper (musik henregnes til praktiske/musiske fag). Potentielt kan elever via deres valg sikre sig et højt ugentligt timetal med musik (tangerende det højeste historisk set), men samtidig er skoler ikke forpligtede til at udbyde musik som valgfag, hvorved dette høje timetal selvsagt mange steder ikke kan nås. En konsekvens af disse tiltag er ifølge rapporten, at der i dag er for få lærere med undervisningskompetence i musik, og at en del musikundervisning heraf varetages af andre end uddannede musiklærere.  

 

                        MUSIKSKOLER, EFTERSKOLER OG HØJSKOLER

Det lovpligtige samarbejde med musikskolerne i folkeskoleloven lever mange skoler ikke op til. I princippet skal alle børn i Danmark have lige adgang til musikskolernes musikundervisning. Imidlertid er det kun 4% af de 0-24-årige, der modtager musikundervisning på musikskolerne, som dermed er en ”eksklusiv praksis” (p.86) med social og etnisk slagside. Musikskolerne er finansieret af kommunerne, og den kommunale opbakning er svingende. Musikskolerne har oplevet et fald i førskoleelever (58%) og orkesterelever (22%) fra 2002 til 2016, og visse instrumentgrupper er underrepræsenterede, hvilket er et problem for orkesterspillet. Mest populære er guitar og klaver (tilsammen mere end 50% af eleverne). Musik spiller typisk en stor rolle på efterskoler og højskoler, hvor 101 af 201 efterskoler fx udbød en særlig musiklinje i 2019. Der er en tendens til, at kunstnerisk skaben og produktion (evt. uden traditionelle instrumentale færdigheder) vægtes højt. Høj- og efterskoler forbereder til senere musikuddannelse og vægter socialt samvær og selvudvikling til deltagernes tilfredshed. Både efterskoler og højskoler rekrutterer fortrinsvis elever fra ressourcestærke hjem (og enkelte med særlige behov).  

 

                        GYMNASIESKOLEN og UNIVERSITETERNE

I gymnasieskolen skete det store skel i nyere tid med reformen fra 2005, hvor musik C ophørte med at være et obligatorisk fag for alle 1.g elever. I 1991 havde 85% af gymnasierne musik på højniveau, og HF-uddannelsen havde et krav om at lære at spille et instrument (rettet mod seminarieuddannelserne). Dette krav blev frafaldet med 2005-reformen. Efterfølgende er antallet af musikelever faldet yderligere. På Musik C STX er elevtallet faldet fra 25,5% til 16,9% i perioden 2010 til 2018, og der er procentuelt flere elever med musik-B på HF (faldet fra 5,8% til 3%) end på STX (faldet fra 2,8% til 1,4%) i perioden 2010-2019.

   Udviklingen viser en begyndende polarisering mellem gymnasierne, hvor nogle gymnasier formår at tiltrække musikelever med selvforstærkende virkning, hvilket også er problematisk for gymnasiernes sociale miljøer. B-niveau og C-niveau er, som tallene viser, decimerede i forhold til tiden før 2005, mens A-niveau med reformen fra 2017 har fået en opblomstring, da 10% af de startende elever valgte Musik A i 2017 og 9% i 2018 mod 5,9% af de færdige studenter i 2019 (perioden 2010-2019 viser et fald fra 8,3% i 2010 til 5,9% i 2019). Af årsager til nedgangen peger rapporten på besparelser i sektoren og deraf manglende mulighed for at oprette små hold. I et fremtidsperspektiv peges der i rapporten på, at musik fagdidaktisk har en egenart, fordi musikken både er genstandsfelt men også selve kunsten i udøvelsen, og at fremtidige fagdidaktiske udgivelser kan betone denne egenart. Samtidig fremhæves, at musik på læreplansniveau efter 2017 er gymnasieskolens mest kreative fag.

   På universiteterne er uddannelsen specialiseret mod enten gymnasieskolen, kulturformidling eller administrative funktioner i kultur- og musiklivet. Rapporten skitserer en bevægelse mod (musik)kulturstudier i stedet for musikhistoriografi og musikanalyse. Den dyre soloundervisning er skåret væsentligt ned til holdundervisning. Til gengæld styrkes det humanistisk videnskabelige og metodiske. Uddannelsen har oplevet en nedgang i antallet af optagne på BA, selvom uddannelsen favner nye områder med linjer i musik, lyddesign og entreprenørskab i København, populærmusik og lydproduktion i Aalborg og erhvervsorienteret produktspeciale i Aarhus. På Aalborg universitet kan studerende uden nodekendskab optages, hvis de kan vise kompetencer indenfor musikproduktion eller arrangementsforståelse.  

 

                              KONSERVATORIER

En stor del af musikskolernes lærere er konservatorieuddannede. Konservatorieuddannelserne orienterer sig mod et i stigende grad mangfoldigt kunstnerisk arbejdsmarked, og de studerendes kompetencer indebærer projektarbejde, projektledelse, entreprenørskab samt flere pædagogiske kompetencer til at lede hold- og klasseundervisning. Behovet for konservatorieuddannede undervisere har været stigende siden 1991.  

 

                                    DPU

Hos DPU findes en kandidatuddannelse i musikpædagogik, men ingen bachelor. Uddannelsen har en begrænset kandidatproduktion, og de fleste studerende er folkeskolelærere og musikskolelærere (ca. 80 kandidater fra 2006-2020). Uddannelsens eksistens har været truet, men antallet af optagne er steget i 2019 og 2020.  

 

                              ANDRE AKTØRER

Sidste del af musikinstitutionslivet varetages af forskellige aktører som Sangens hus, Danmarks Radio, Tivoligarden, Amatørkor, spejderkorps, orkestre, gardere og især folkekirken. Aktørerne fylder huller i systemet – mange mod betaling – og konkurrerer også mod de offentlige tilbud. Folkekirken har med sine tre kirkemusikskoler en decideret uddannelse og har efterhånden overtaget de 0-6 årige fra musikskolerne. Disse tilbud har i lighed med det øvrige musikudbud social slagside.  

 

                              HVAD SÅ NU?

Som læser af rapporten er det særdeles interessant at få et indblik i det samlede felt for musikundervisning og musikuddannelse. Samtidig er det tydeligt, at musik som fag (og særligt praktisk fag) ikke er genstand for samme prioritering som tidligere. Rapporten skitserer en ond spiral, hvor fraværet af kvalificeret musikundervisning og uddannelsesmæssig nedprioritering gør, at færre finder faget interessant og vælger det på næste niveau i uddannelsessystemet. Det ville derfor sandsynligvis styrke musik i gymnasiet, hvis børn i dagtilbud møder kvalificeret omgang med musik, og de samme børn i grundskolen møder lærere, der kan inspirere især i kraft af deres praktiske færdigheder og kan give eleverne musikalske oplevelser. Det er de praktiske fags lod, at styrkelse af uddannelserne ofte indføres ved øget vægt på det teoretisk-videnskabelige og metodisk-refleksive frem for det praktiske (jf. almen studieforberedelse og basal videnskabsteori i gymnasieskolen). Det viser en generel akademisering af uddannelserne på bekostning af praktiske færdigheder.

   En del af forholdene i rapporten er sektorvilkår og muligvis uden for vores råderum som musiklærere i gymnasieskolen. I musiklærerforeningen repræsenterer vi musiklærerne, og vi opfordrer til, at vi tager Holgersen og Holsts pointe til os og arbejder for lige adgang til kvalificeret musikundervisning for alle. De konkrete tiltag er:

 

· Nyt musikmanifest på gymmus.dk med fokus på lige adgang til kvalificeret      musikundervisning.

· Spørgeskemaundersøgelse om erfaringer med at tiltrække elever til studieretninger med musik -> vi hjælper hinanden med at sikre musikliv på alle gymnasier. Vi er ikke konkurrenter.

· Fokus på det elektroniske og skabende (nyt felt).

· Deltagelse i møde med Sven Erik-Holgersen om uligheden (polariseringen og den sociale slagside) i musikundervisning og musikuddannelse.

   · Deltagelse i samarbejdsudvalg mellem musikskoler, folkeskoler og gymnasier.  

 

Vi søger efter den positive spiral, og hvis nogle af jer læsere har idéer til, hvordan vi kan styrke musikfaget på gymnasieskolerne og på tværs af undervisningstilbud, så vil vi meget gerne høre om det: skriv til bestyrelse@gymmus.dk   

 

                              REFERENCER

Holgersen, Sven-Erik og Finn Holst (red.): ”Musikfaget i undervisning og uddannelse – status og perspektiv”, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, 2020.  

 

 

 

 

 

 Valgfaget fik et løft i juni 2018, hvor aftalen ”Styrket praksisfaglighed i folkeskolen”, blev indgået. Derefter er der blevet arbejdet. Der er lavet faghæfter og undervisningsvejledning og der er blevet afholdt møder med ministeriet, for at dette skulle blive klart til august 2019, hvor vi skulle i gang. Det lykkedes ikke helt - prøvevejledningen kom senere og mange lærere følte de ”kom dårligt fra start”.

 

Aftalen om styrket praksisfaglighed blev indgået, efter ministeriets ønske om at de unge i højere grad også vælger erhvervsuddannelserne efter folkeskolen.

 

Fagets formål:  

Stk. 1. Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.

Stk. 2. Eleverne skal beskæftige sig aktivt og skabende med musik. Faget skal medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.

Stk. 3. I faget musik skal eleverne udvikle forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv

 

 Musik som valgfag bygger ovenpå den obligatoriske musikundervisning fra 1.-6.klasse og har stor vægt på at skabe og udøve musik. Der bliver også lagt vægt på kulturbærende og fællesskabende udtryksformer.

Valgfaget afsluttes med en prøve i 8.klasse og man ønsker at eleverne tager afsæt i deres valgfag, når de kommer til projektopgaven i 9.klasse.

Eleverne skal igennem 3 kompetenceområder som hvert indholder 3-5 færdigheds- og vidensområder henover 2 år:

 

'Kompetenceområdet musikudøvelse omfatter fire færdigheds- og vidensområder:
• Sang er centreret om elevernes udvikling af egen stemme
og alsidige stemmebrug.
• Spil omhandler elevernes instrumentale færdigheder.
• Fremførelse drejer sig om elevernes musikalske performance.
• Musikudstyr fokuserer på elevernes betjening af teknisk udstyr.

 

Kompetenceområdet musikudøvelse omfatter tre færdigheds- og vidensområder:
• Sangskrivning omhandler det kreative og eksperimenterende arbejde
med sangskrivning.
• Digital produktion fokuserer på kreativt og eksperimenterende arbejde med egne digitale produktioner.
• Komposition og arrangement fokuserer på kreativt og eksperimenterende arbejde med komposition og arrangement.

 

Kompetenceområdet musikudøvelse omfatter fem færdigheds- og vidensområder:
• Musikoplevelse drejer sig om elevernes æstetiske oplevelser med musik.
• Musikliv kvalificerer eleverne til at forholde sig til musikliv.
• Musikhistorie fokuserer på at give eleverne indblik i musikhistoriske perioder og kulturer.
• Musikanalyse drejer sig om at udvikle elevernes analysearbejde med musik.
• Musik i medier fokuserer på at give eleverne et nuanceret blik på musiks funktion og betydning i medier.'

 

                       fra Musik (valgfag) Læseplan 2019, læs mere om valgfaget musik på:

                                                            https://emu.dk/grundskole/musik-valgfag 

 

 

Pulsen på valgfaget 2021:  

Ud over det store benspænd Coronaen har givet os, er der flere benspænd.

 

 - Det vejledende timetal for valgfaget er 60 undervisningstimer årligt. Valgfagene kan placeres på forskellige tidspunkter for dels at udnytte faglokalerne bedst muligt.

- Prøven vil skulle afholdes i forlængelse af, at eleven afslutter undervisningen i faget. Det betyder, at det er muligt at semesterlæse fagene, således at eleverne modtager koncentreret undervisning i en periode på hvert klassetrin og herefter går til prøve i førstkommende prøvetermin.  

 

Desværre har der været meget kreative fortolkninger af disse to punkter. Flere skoler har valgt at lave blokundervisning, så valgfaget blev lagt på en uge i 7.klasse og en uge i 8. klasse. Dermed har man også udnyttet ordet vejledende timetal, for man kan på ingen måde læse 60 timer på en uge.  

 

Status lige nu er, at vi venter på svar omkring sommerens prøver, men vi mangler også en debat om hvordan man læser timerne i musik.  

 

Musik er et håndværksfag og for mange elever er det også et interessefag - der er dog også andre elever, som har valgt det ”fordi det lyder sjovt” eller ”fordi jeg ikke kan lide de andre udbudte valgfag”. Alle kan spille et ”kopinummer”, men i min optik, er det ikke muligt at leve op til de mål og krav der er beskrevet, hvis du kun har haft to ugers musikundervisning forud for prøven.  

 

Udover at kunne udtrykke sig musisk, er der også et arbejde med tilliden mellem eleverne. De er så sårbare i den alder og for mange, er der flere grænser, som skal overskrides, det kræver tid.  

 

I faggruppen for musik er der blevet arbejdet med musikfagets udfordringer, hvor disse punkter er blevet drøftet. Udover en bred vifte af undervisere og vores læringskonsulent, sidder der også konsulenter fra prøvekontoret med til disse møder. DLF er blevet orienteret om vores udfordringer og vores undervisningsminister er blevet orienteret.  

 

Som afslutning vil jeg sige, at valgfaget musik var det valgfag færrest elever valgte i august 2019. Det fremgik af en undersøgelse lavet af Folkeskolen.dk - der er ikke lavet en lignende undersøgelse i 2020. Debatten om mangel på musiklærere, som er klar til at undervise i udskolingen, er i gang bl.a. i udvalget MIUU (musik i undervisning og uddannelse) og statusrapporten for musik som udkom i 2020, viser også, at der er en stor mangel på musikundervisere helt fra småbørnsområdet og henover børnenes tid i folkeskolen.

Musikfaget har fået et løft i folkeskolen og mange steder fungerer undervisningen også upåklageligt, men der er også steder, hvor eleverne ikke har samme gode undervisere og muligheder for at udfolde sig musikalsk.

Mit ønske er at vi sammen kan deltage i den debat for at knække udviklingen og så det ikke ender med at det er musiklærerne der knækker halsen.  

 

Udarbejdet af Karen Johansen

Formand for Musiklærerforeningen  

(Gyldendal, 2020), vejl. pris 249,95 kr.

 

Forfatter og komponist Karl Aage Rasmussens (KAR) 17. bog om musik er en monografi om Händel, hvis liv og musik der ikke før er blevet skrevet en bog om på dansk. KAR understreger i sine ”Forbemærkninger”, at Talende toner ikke præsenterer ny forskning, men er en opsamling og ikke mindst en kritisk læsning af et væld af forskellige kilder fra de 250 år, der er gået siden Händels død i 1759. Med en tidslinje, en liste over fagudtryk og et stikordsregister med titlen på de værker, der omtales, er bogen nem at finde rundt i for andre end fagfolk, f.eks. gymnasieelever.

 

Ligesom Jens Dalsgård gør det i Barokbogen (Systime, 1995) laver KAR den oplagte sammenligning mellem J. S. Bach og Händel, som begge blev født i 1685. Hvor Dalsgård præsenterer et fint udvalg af billeder, malerier, noder mm., holder KAR sig til den verbale beskrivelse, som i sammenligningen til gengæld kommer meget mere i dybden med de to samtidige komponister, hvis liv og musik formede sig utroligt forskelligt. Forfatterens monografi om Bach, Jord og himmel, lyt (Gyldendal, 2014) er i øvrigt bygget op på samme måde og kan varmt anbefales som supplerende læsning, hvis man har tid og lyst til at fordybe sig i barokkens brogede musik- og kulturhistorie.

 

Et kig ind i musikstudieplanerne for stx og hf vil formodentlig afsløre, at Messias er det hyppigst repræsenterede Händel-værk med Halleluja-koret som topscorer. Men man snyder sig selv, hvis man bliver ved det ene værk. Hele udviklingen fra italiensk opera til engelsk oratorium i første halvdel af 1700-tallet er en fascinerende odyssé, der nok overordnet handler om en slags popularisering af operaen, men som indeholder mange flere komponenter end som så. En ”kulturkamp” kalder KAR processen og fremhæver som en vigtig pointe, at man ikke på nogen måde kan tale om oratoriet som folkelig kunst, på trods af hvad man kan læse i mange kilder.

 

Det må være et aktivt valg (måske betinget af økonomi?), at KAR’s bøger mangler billeder og i øvrigt også værkfortegnelser. De dele må man så finde andre steder. Men sprogligt og indholdsmæssigt er KAR suveræn som formidler. Hans enorme viden om historiske, politiske, sociale, kulturelle m.fl. forhold gør komponistbøgerne, bl.a. Talende toner, til ikke kun meget informativ, mens også meget underholdende læsning. I modsætning til essaybøgerne[1], som med deres mere kondenserede karakteristikker af den enkelte komponist kræver en vis referenceramme hos læseren, vil jeg mene, at uddrag af monografierne fint kan gives til elever. Ikke uden introduktion eller efterbehandling, men stadigvæk. Og de er oplagt til SRP’er.

 

Georg Friedrich Händels livsfuga er undertitlen på Talende toner. Hovedpersonen er fugatemaet, og de mange ude- og indefra kommende forhold, han interagerer med i løbet af sit lange liv, er med til at forme alle de næste indsatser. Det kunne man vel sådan set sige om et hvilket som helst liv, men det er betegnende, at KAR også formår at få tegnet et så mangedimensionelt billede af Händel og hans musik, at man forstår hvorfor musikken lyder som den lyder. Og det er stort.

 

 

[1] Kan man høre tiden (1998), Har verden en klang (2000), Musik i virkeligheden (2008) m.fl.

 

 

 

 

”Tango er en trist tanke som man danser”[1] ­– en meget smuk beskrivelse af en fantastisk musikgenre, som indeholder en melankoli man både kan opleve ved at lytte til musikken, lytte til teksterne og se tangodansen.  

 

Her er en idé til et kortere forløb om tangomusik som en nulevende musikgenre med mange historiske rødder. Det er et forløb som kan bruges på både C, B og A niveau og som opfylder læreplanens mål[2] om ”væsensforskellige perioders og genrers musik gennem tiderne og på tværs af kulturer” samt muligheden for at inddrage musikudøvelse. Eleverne lærer tangoen at kende, og skal også forholde sig til om at en genre både kan være folkemusik fra et bestemt land og samtidig være del af den globale verdensmusik.

  

[1] Sagt af tangokomponisten Enrique Santos Discépolo

[2] https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/laereplaner-2017/stx-laereplaner-2017 

 

 

Tangomusikken er oplagt at inddrage i musikundervisningen. En mulig musikfaglig vinkel er at arbejde med de musikinterne parametre som f.eks. at undersøge instrumentationen i et tangoorkester og lære bandoneonen at kende som det instrument der i særlig grad kendetegner tango. Man kan foretage et dyk ned i den traditionelle argentinske tangosang fra 1920-30’erne hvor den argentinske sanger og sangskriver Carlos Gardel (1890-1935) er et godt eks. på sange med et melankolsk udtryk både tekstligt og musikalsk. Det er musik som er muligt og oplagt at gå til musikanalytisk f.eks. melodisk, harmonisk og formmæssigt (se materiale til tango). Man kan også undersøge hvordan komponist og bandoneonist Astor Piazzolla (1921-1992) bringer både klassisk musik og jazz ind i tangomusikken på en meget virtuos måde. Denne musik er en anelse mere kompleks, men bestemt også mulig at finde på noder og analysere.  

 

De værkeksterne parametre kan også komme i spil et forløb om tango. Tangomusikken er en musikgenre der b.la. har slægtskab med flamencosang, og her kan man gå på en spændende opdagelsesrejse i møder mellem nulevende flamencosangere og tangomusikere der spiller sammen. Det er oplagt at diskutere hvilke dele af musikken vi forbinder med ”lyden af” tango, og prøve at finde et svar på hvordan tangoen i vesten blev sammenlignet med jazzmusikken da de begge dukkede op i 1920’erne. Det er også mulighed at undersøge hvordan danske komponister har brugt tangoen som inspiration. Der er mange spændende steder at finde materiale og inspiration til tangoundervisningen på nettet ­– både det historiske stof og eks. på nulevende musikere og dansere

(se BILAG til materiale forløb om tango. Materialet ligger i Materialebanken på https://gymmus.dk/materialebanken-for-medlemmer/ -> Genrer og forløb -> Tango. Det er nødvendigt at logge på https://gymmus.dk/  for at se materialet).  

 

Hvornår definerer man en musikgenre som folkemusik fra et bestemt sted i verden, og hvornår er det en del af den globale musikkultur? Er tango et eks. på verdensmusik? Man kan inddrage en definition og debat af begrebet verdensmusik som kan bruges som overgang til andre forløb om f.eks. reggae, gospel eller folkemusik.     

 

 

Man kan med fordel lave et tværfagligt samarbejde med f.eks. spansk hvor sangteksterne er oplagte til oversættelse og analyse, og et samarbejde med idræt, hvis man har muligheden for at få tangoinstruktører til skolen og undervise i tango. Her er en hel årgang ved at få undervisning: 

 

 

 

 

 

 

En virkelig god mulighed for at opleve musikken i nutiden og live er f.eks. at invitere gruppen Tangolab på besøg som gæsteinstruktører på skolen. Tangolab er en meget inspirerende gruppe tangomusikere som er fastboende i Buenos Aires og som ofte tager på turné i Danmark. De kan fortælle om tangomusikkens historie, lyrik og dans (på spansk/dansk og engelsk). De kan lave enkel danseinstruktion for en stor gruppe og spille en fantastisk koncert. De tilbyder desuden at lave musikalsk instruktion og sammenspil med tangomusik. (Se link til videoer i 

 

 

 

 

 

  

Ved stort set alle sociale bevægelser og strømninger, vi kender til, har sangen været med. Nu for nylig har vi set det igen med “Fællessang - hver for sig” og aftensang fra altaner og lignende tiltag under Corona lockdown. Men hvorfor er det, at sangen samler os i krisetider? Hvad er det sangen kan? Det har fællessangsprojektet, ALSANG, et bud på.    

 

Sang og fællessang er altid blevet brugt til at samle folk og formidle vigtige budskaber. Det så vi eksempelvis i 1940’erne med alsang under 2. Verdenskrig, og også i 60’erne og op igennem 70’erne. Hvem husker ikke ”Atomkraft, nej tak” og protester imod Vietnamkrigen, EF, for Christiania og kvindekampen (indsæt selv protestbevægelse og deres slagsange…). Men hvorfor er det, at sangen samler os? Hvad er det sangen kan? Ifølge ALSANG kan en del af svaret på det spørgsmål måske findes ved at se ud i verden for en kort stund. For Danmark er ikke det eneste sted i verden, hvor sange gennem tiden, har samlet folk i krisetider.  

 

Også i USA har sangen haft stor betydning. Eksempelvis brugte borgerrettighedsbevægelsen og særligt gruppen the Freedom Singers sangen til at forstærke og udbrede deres budskaber i 1960’ernes USA. The Freedom Singers er en sangkvartet, der blev dannet i forbindelse med borgerrettighedsbevægelsen og protesterne mod racediskriminationen. De sang blandt andet til "The March on Washington for Jobs and Freedom", hvor Martin Luther King Jr. holdt sin tale på Capitol Hill i 1963 med de berømte ord “I have a dream.”  

 

The Freedom Singers var ikke professionelle sangere og musikere, men definerede i højere grad sig selv som “organisatorer”. Til gengæld var musikken et vigtigt greb for dem i deres organisering og oplysning af folk i det nordlige USA, som ikke var bekendt med, hvad der foregik i Syden, fordi ingen medier ville bringe historierne.    

 

The Freedom Singers blev centrale i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, idet de rejste rundt i hele USA, hvor de organiserede folk og informerede dem om borgerrettighedsbevægelsen. Hér spillede fællessangen en vigtig rolle. Den blev nemlig det eneste våben, de havde, i deres ikke-voldelige protester mod Jim Crow-lovene og racediskriminationen i USA. Martin Luther King Jr. skal endda have sagt, at fællessangen var ”den lim, der holdt borgerrettighedsbevægelsen sammen.”  

 

I september 2019 var the Freedom Singers på besøg i Danmark. De blev inviteret af Verdenshøjskolen i Ry, og i samarbejde med ALSANG blev det til et videointerview med de fire tilbageværende medlemmer af gruppen, som man kan se på ALSANGs hjemmeside. I interviewet kan man blandt andet høre Charles Neblett fortælle, at “Det var musikken, der skabte sammenhold” og “Hvis det ikke var for sangene, ville der ikke have været en bevægelse.” For sangen og musikken gjorde både, at folk følte sig modigere, at de havde et tilhørsforhold og et fællesskab, de var en del af. Men den var i høj grad også med til at lindre deres frygt, når de stod ansigt til ansigt med politimænd, hunde og brandslanger. Selv i fængslerne kunne sangen ikke kvæles. Sangen var vidnet om deres fællesskab. Og på den måde det stærkeste våben de havde.  

 

Med alt dét in mente er det måske ikke så mærkeligt, at vi nu her under Corona har genopdaget fællessang. Ja, vi har ligefrem fået et nyt TV-program dedikeret kun til dét. Med “Fællessang - hver for sig” er pointen netop, at kunne synge sig ind i det fællesskab, som vi i øjeblikket ikke kan få lov at skabe og tage del i ude i virkeligheden, og måske lindrer sangen også vores egen angst en smule.  

 

Selvom man ikke kan drage en direkte parallel, minder det alligevel lidt om måden, vi tidligere i Danmark har brugt fællessangen på. For vi har ikke kun sunget fællessang ved højtider og i festligt lag, men også tyet til denne form for sammenhold, i en tid, hvor andre måder at forsamle sig på, var forbudte.    

 

                           En subtil protest og et nationalt sammenhold  

Under 2. Verdenskrig mødtes man nemlig til det, man kaldte ‘Alsangsstævner’ og sang ‘alsang’. Et ord der stammer fra norsk og svensk, som slet og ret betyder: Fællessang.  I løbet af sommeren i 1940 spredte alsangsstævnerne sig som en steppebrand fra Aalborg og ned gennem hele landet. Det greb om sig i sådan en grad, at der den 1. september 1940 stod mere end 700.000 danskere og sang sammen - på samme tidspunkt - i hele landet.  Flere steder i historiebøgerne kan vi se, hvordan disse stævner bliver beskrevet som en måde at mærke fællesskabet på og føle et nationalt sammenhold, men stævnerne var også en subtil protest mod besættelsesmagten. En modstand som man på det tidspunkt ellers ikke kunne få lov til at udtrykke.  

 

Alsangen skulle have lydt igen i hele landet i anledning af 75-året for Danmarks befrielse den 4. maj 2020. Denne gang ikke som protest, men som en fejring af demokratiet, friheden og fællesskabet. Alsangen blev nemlig vakt til live igen med et projekt af samme navn.

Bag projektet, ALSANG, står Dansk Forfatterforening, Grundtvigsk Forum og Spil Dansk. Det har været en 20 år lang mission for Spil Dansk, som står for den samlede koordinering af projektet, at få fællessangen mere bredt ud i landet. Derfor skulle der heller ikke tænkes længe, da Dansk Forfatterforening og Grundtvigsk Forum spurgte, om Spil Dansk ville være med til at sætte fokus på befrielsesdagen med fællessang. Projektet har siden fået mange ben at gå på og tilbyder i dag et væld af gratis tilbud, som indbyder til fællessang og fællesskab.

 

Nu er ALSANGs håb, at vi i foråret 2021 er begyndt at åbne så meget op, at vi ikke bare må, men simpelthen ikke kan lade være med at forsamles i sang, og fylde luften med fællessang i en fejring af frihed og fællesskab.    

 

På ALSANGs hjemmeside kan se videoen om the Freedom Singers, høre og bruge undervisningsmaterialet til podcasten, Sange der samler, og finde mange andre gratis tilbud. Se mere på http://alsang.dk/ 

Om ALSANG     •          ALSANG er Danmarks største fællessangsinitiativ i nyere tid, som vil samle alle borgere i en musikalsk fejring af friheden, fremtiden og demokratiet. •          ALSANG er workshops, konkurrencer, undervisningsprojekter og fællessangsarrangementer i hele landet 2019-2021. •          Langt de fleste af fællessangsarrangementerne var planlagt til at foregå den 4. maj 2020 og i dagene omkring, som en markering af 75-året for Danmarks befrielse i 1945. Grundet Coronapandemien blev fejringen udskudt til maj 2021. •          ALSANG arrangeres i samarbejde med en lang række større landsdækkende organisationer. •          Der forventes ALSANG-arrangementer i samtlige 98 kommuner, hvoraf langt de fleste begivenheder vil være støttet af ALSANG. •           Du kan se videoen om The Freedom Singers på alsang.dk/freedom-singers •           Find podcasten og undervisningsmateriale til Sange der samler på alsang.dk/undervisning/ungdomsuddannelse •          ALSANG afholdt to store sangskriverkonkurrencer: En for børn og unge og en for voksne. Vindersangene kan findes på alsang.dk/nye-sange. •          Alle kan deltage. ALSANG-arrangementer indtastes i Danmarks nye fællessangskalender på alsang.dk/kalender. •          ALSANG er skabt og udviklet af Grundtvigsk Forum, Dansk Forfatterforening og Spil Dansk. •          ALSANG er støttet af Nordea-fonden med over 9,1 mio. kr. •          Spil Dansk står for den samlede koordinering af ALSANG.  •          Man kan læse mere om alsangens betydning for danskerne under 2. Verdenskrig på alsang.dk

 

 

 

 

 

Alsangstævne, Budolfi Plads

 

 

 

- Alle kan deltage. ALSANG-arrangementer indtastes i Danmarks nye fællessangskalender på https://alsang.dk/kalender/ 

- Du kan se videoen om The Freedom Singers på https://alsang.dk/inspiration/freedom-singers/ 

- Find podcasten og undervisningsmateriale til Sange der samler på https://alsang.dk/undervisning/ungdomsuddannelse/

 - Man kan læse mere om alsangens betydning for danskerne under 2. Verdenskrig på https://alsang.dk/inspiration/historien-bag-alsang2020/ 

- ALSANG afholdt to store sangskriverkonkurrencer: En for børn og unge og en for voksne. Vindersangene kan findes på https://alsang.dk/nye-sange/