Du modtager denne nyhedsmail, fordi du er medlem af Gymnasieskolernes Musiklærerforening Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     

Kære medlemmer

Korsang i Elbtunnel
En dans med magten
I vinter har vores forening skrevet til BUVM og påpeget, at musikfaget har oplevet fremgang både i antal A-niveauelever og i det generelle musikliv på skolerne i forbindelse med indførelsen af grundforløbet i 2017. Vores henvendelse havde rygdækning i tal fra Holgersen og Holsts rapport “Musikfaget i undervisning og uddannelse” fra 2020. I forbindelse med henvendelsen kontaktede vi de øvrige kunstneriske fags faglige foreninger samt sprogfagenes foreninger. Det blev klart for os, at vi står alene med vores syn på grundforløbet. Vi kontaktede ministeriet for at rejse opmærksomhed på, at det ikke er samtlige fag, der har samme negative holdning til grundforløbet som GL, og vi har tilbudt vores deltagelse og hjælp i de kommende politiske forhandlinger. Svaret fra Pernille Rosenktranz-Theil er, at ministeriet er opmærksomme på problematikken. Ministeren lægger ikke op til, at vi skal spille en aktiv rolle i forhandlingerne, men hun sætter pris på vores input, som hun “...vil tage med i de videre overvejelser om eventuelle tilpasninger af grundforløbet”.
 
Den store, vide verden
Det har været særdeles opløftende at følge med i opdateringerne fra New Orleans-kurset, og vi glæder os til at læse Ulrik Hofman Bøeghs rejseberetning med fokus på det brugbare i egen undervisning i det næste nummer af Musikbladet. Der er allerede tale om Sydafrika som næste mulige rejsedestination. Foreningen yder et ret stort tilskud til rejsekurserne, og det er vi selvfølgelig glade for at kunne i bestyrelsen. Samtidig skal vi finde et tilskudsniveau, hvor vi bruger foreningens midler bedst muligt. 
 
Den magiske musikmaskine
I december deltog bestyrelsen i konferencen Den magiske musikmaskine sammen med fynske folkeskoler, efterskoler og musikskoler. Det var særdeles givende at opleve engagementet i musikfaget hos de fremmødte. Særligt opløftende var en video med nuværende og tidligere elever fra Ollerup efterskole, hvor flere hundrede elever kunne synge den samme korsats, fordi de alle har lært den i deres tid på efterskolen. Stærkt fællesskabsskabende.Konferencens mål er at styrke samarbejdet på tværs i musikundervisningen, og en udfordring for samarbejdet er, at folkeskolerne var væsentligt underrepræsenterede i forhold til musikskolerne.
 
Efterårets kursus på Nørgaards Højskole
Bestyrelsen arbejder på et tredages internatkursus på Nørgaards Højskole i slutningen af september. Kurset kommer til at have fokus på korsang, korsangerfærdigheder, Concert design og en legende tilgang til undervisningen i de musikalske parametre. Morten Schuldt-Jensen og Astrid Vang-Pedersen er allerede på plads som undervisere, og de suppleres med et endnu ukendt navn. Tilmelding kommer ultimo april via gymmus.dk
 
MOLP
Bestyrelsen var repræsenteret ved FIP-kurset i Musik og Lydproduktion hos Lasse Schmidt Nielsen ved Århus Statsgymnasium. Kurset var primært frekventeret af stx-lærere. htx-faget Musik og lydproduktion C er i vækst på stx, og vi kan alle udbyde faget som valgfag (ikke som kunstnerisk fag) på vores gymnasier. I kan tilmelde jer det kompetencegivende kursus i grundlæggende indspilnings- og lydstudieteknik ved Aalborg Universitet, hvis I ikke allerede har undervisningskompetence i faget. Musik og lydproduktion C tilgodeser musikaliteten hos elever, som ikke (nødvendigvis) behersker et praktisk instrument og ikke (nødvendigvis) kan noder og øvrig musikteori, men som til gengæld besidder digitale kompetencer. Lasse Schmidt Nielsen siger, at halvdelen af eleverne med MOLP som valgfag hos dem også har Musik på A-niveau. 
 
Den ny popmusik
Anført af Lars Bach Hansen har bestyrelsen afholdt indledende møder med Anders Reuter, Lasse Schmidt Nielsen, Martin Hamann, Søren Lund Olsen, Thomas Hammer og Claes Sønderris fra Systime. Vores og forfatternes oplevelse er, at de nuværende lærebøger ikke for alvor kan favne den nye popmusik. Systime vil gerne udgive bogen, som, vi håber, bliver en ny “Rockmusik i tid og rum”.
 
Hamborg 2022
I år har vi på Nærum Gymnasium, inspireret af Nørre Gymnasium, for første gang gennemført en kortur til udlandet. Turen gik til Hamborg med to overnatninger. Vi var tre lærere og 28 korsangere. Udover at det var en rigtig fin tur, har turen gjort, at vi har kunnet fastholde korsangerne efter jul, hvilket vi tidligere har haft svært ved. Vi kan varmt anbefale dette motiverende tiltag for musiklivet.
 
Stor tak til Thomas Hammer
Vi skal have ny fagkonsulent, da Thomas Hammer ikke kan få fagkonsulentopgaverne til at passe med sit øvrige liv. Vi takker for kyndig og inspirerende faglig ledelse og er glade for, at Thomas stadig er formand for opgavekommissionen. Bestyrelsen ser frem til at samarbejde med den kommende fagkonsulent.
 
På vegne af Gymnasieskolernes musiklærerforening Ida Bruun Clausen og Sebastian Strabo Svendsen
SKRIV HER
 

Indsatsområde om vidensdeling: XXXXXX

 
Upload til Materialebanken
Send mail
 

Nyheder/vidensdeling i Materialebanken siden sidste nyhedsbrev

 
Upload til Materialebanken
 

Problemer?

Hvis du som medlem har problemer med gymmus.dk, nyhedsmail e.l., er du altid velkommen til at kontakte ordstyrer@gymmus.dk - eller skrive til os via gymmus.dk > Kontakt
 

Hjælp til selv-hjælp - fx logon

gymmus.dk > Hjælp
 

Kalender

Gå til Kalender
 
 

Overblikket

 
Gymmus.dk
 
Gymmus på Youtube
 
Facebook officiel side
 
Facebook medlemsgruppe
 
Facebook PRIMUS gruppe