På kursusfronten vil vi gøre opmærksom på følgende aktiviteter i den kommende tid:
Inspirationskursus på KU d. 26. februar
KU vil igen være vært for et oplæg og efterfølgende samtale. Denne gang om “Popular Music and Mental Health” ved Jessica Holmes. Kristine Ringsager vil være moderator i samtale/diskussionsdelen.
Det er kl. 16:30-18:30 på Musikvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet.
Hold øje med tilmeldingslink på Facebook.
Skriftlighedskursus d. 16. marts
Gymnasieskolernes Musiklærerforening og opgavekommissionen udbyder endagskursus i skriftlig musik d. 16. marts 2026, kl. 10-15 på Odense Katedralskole.
Kursus inden for musik- og lydproduktion til efteråret
Kurset afholdes på Sonic College i Kolding og vil være relevant for undervisere i faget musik- og lydproduktion, men formentlig også for mange andre musiklærere med interesse i den retning.
Vi er i dialog med de meget imødekommende og dygtige folk på Sonic College om form og indhold.
Flerdagskursus i skoleåret 2026-2027
Vi brygger i bestyrelsen på et 3 dages kursus i skoleåret 26/27, løsrevet fra vores generalforsamling for på den måde at give os lidt mere tid sammen. Det giver os mulighed for at udbyde flere forskellige kurser som dykker dybere ned i lige deres felt, alt sammen i hinandens gode selskab.I den forbindelse må I meget gerne byde ind med ønsker eller forslag til workshops målrettet c-niveau-undervisning (skriv gerne til os via Facebook eller mail (bestyrelse@gymmus.dk).
Så vær klar til at sætte kryds i kalenderen, efterhånden som kurserne udbydes på gymmus.dk samt i vores Facebookgruppe.
I samme moment vil vi minde om at materialerne fra vores afholdte kurser er uploadet til vores materialebank, blandt andet fra efterårets generalforsamlingskursus på Aarhus Katedralskole.
|