Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du er medlem af Gymnasieskolernes Musiklærerforening.
Se dette nyhedsbrev i en browser
Kommentar til sidste uges nyhedsbrev

Gymnasieskolernes Musiklærerforening har i de seneste to år bl.a. arbejdet målrettet med at optimere informationer og kommunikation med vores medlemmer. Vi har i denne proces gjort meget ud af at give medlemmerne talerør til at komme effektivt og hurtigt igennem til hinanden. Det seneste tiltag er de nye Nyhedsbreve, og disse er netop blevet kilde til en yderst beklagelig situation, hvor kommunikationen blev for hurtig, og det derfor er nødvendigt at præcisere følgende: Nodeskrivningsprogrammer fra forskellige udbydere kan indeholde indbyggede funktioner, der ifølge læreplanen ikke må anvendes til eksamen - konkret i dette tilfælde Primus's "frembring akkordtoner".

Vi beklager først og fremmest, at vi har medvirket til at skabe forvirring om, hvad der er tilladt, og dernæst at vi har medvirket til at fejlcitere fagkonsulenten og som følge deraf været medvirkende til at brugere af programmet kan forledes til at benytte hjælpemidler, der ikke er tilladte ifølge læreplanen.

Vi vil fortsat arbejde på, at medlemmerne i diverse fora kan kommunikere i åben dialog med hinanden, men vil fremover være omhyggeligt påpasselige med ikke at videreformidle andres citater fra fagkonsulenten eller selv citere fagkonsulenten som en del af debatter, medmindre der tydeligt er tale om et citat fra en officiel og principiel, skriftlig udmelding, hvilket typisk vil være i form af henvisning til fagkonsulentens egne hyrdebreve eller nyhedsbreve på EMU, som vi efter aftale med fagkonsulenten også gengiver i dette forum.
Disse retningslinjer for at sikre tydelighed i kommunikationen og undgå unødvendige misforståelser som denne.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Gymnasieskolernes Musiklærerforening