Du modtager denne nyhedsmail, fordi du er medlem af Gymnasieskolernes Musiklærerforening Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     

Kære medlemmer

Her en lille julehilsen i en travl tid med alle de store skriftlige opgaver og julekoncerter. Forhåbentlig kan I nu mærke, at en velfortjent juleferie banker på døren! Musiklærerforeningen holder også juleferie, men trækker i arbejdstøjet igen i februar, hvor vi vil begynde at planlægge kurser og drøfte behovet for efteruddannelse ifbm. den kommende reform. Der skal også blive tid til at kigge på nogle udlandskurser.

Foreningen er specielt bevidst om, at flere af jer nu mærker de hårde nedskæringer i form af flere hold, og behovet for at kunne dele materialer med hinanden er større end nogensinde før. Reform og Vidensdeling er derfor prioriteret højt i 2017 sammen med ønsket om et reklamefremstød for musikfaget, så vi kan overbevise nogle flere elever om, at de skal vælge musik. Sidst men ikke mindst er vores mål, at vi ser nogle flere af jer igen, og at vores generalforsamlingskursus bliver en tilbagevendende begivenhed, man bare ikke må gå glip af! 

Nu tror jeg ikke, jeg kan finde på flere julegaver, og jeg vil bare slutte af med at sige tusind tak for i år. Det har været skønt at være formand for en forening, hvor medlemmerne bare er så rare, hyggelige og hjælpsomme! En speciel tak til bestyrelsen for den gigantiske indsats I har lagt i bestyrelsesarbejdet i år - vi krydser fingre for, at 2017 ikke bliver lige så krævende! 

God Jul og godt nytår!
Søren Hein Christiansen 

 

Ny redaktion til nyhedsbrevet

Kære musiklærerkolleger    
 
Så er den nye redaktion klar med det første nyhedsbrev. På jubilæumskurset i oktober var vi nogle stykker, der vovede pelsen og meldte os, da bestyrelsen opfordrede til af fortsætte det ellers lukningstruede brev. Vi gjorde det sammen med en opfordring til alle jer om at bidrage til nyhedsbrevet med musikrelaterede artikler, beretninger, oplevelser, anmeldelser, ideer m.m. Derfor var det spændende, om der overhovedet ville være nogen, der meldte sig… men det var der faktisk!    
 
Vi annoncerede et tema omkring den forestående orienteringsaften eller åbent hus, og Morten Brandt Petersen har på den opfordring sendt en underholdende beskrivelse af forløbet frem mod gymnasieskolens januarudsalg set fra en musiklærer på Greve Gymnasiums synspunkt.    
 
Med samme tema som udgangspunkt, har Marie Louise Hansen fra Allerød Gymnasium sendt et eksempel på, hvordan man kan præsentere nogle af musikstudieretningen spændende aktiviteter. Vi bad hende også om at forholde sig som studievejleder til spørgsmålet om, hvorvidt man overhovedet kan bruge Musik A til noget, hvis man ikke har tænkt sig at studere musik bagefter. Dette gjorde vi, for at bringe lidt skyts, når kommende elever (og ikke mindst deres forældre) måske er bekymrede over, om musikstudieretningen eventuelt afskærer eleverne for en fremtid på de videregående uddannelser. ”Roselinda skal nemlig slet ikke studere musik bagefter, og så er det jo dumt at gå på den linje i gymnasiet. Hun skal slet ikke bruge musik til noget...” I bedste Svend Brinckmannsk stil kunne man ønske denne tankegang til de evige jagtmarker, for man skal vel ikke bruge alting til at opnå noget andet? Da slet ikke musik. At man også bliver bedre til en masse andet er bare en bonus. Det bliver dog sværere og sværere ikke at forholde sig til tankegangen. Der sniger sig snart nye, nyttefremmende ord ind i bekendtgørelsen, idet fagene nu skal være ”karrierekvalificerende”. Alting skal gøre nytte, og det er spild af tid, hvis det ikke ”kan bruges”.  
 
Udover de to bidrag om orienteringsaften har Merete Wendler fra Aurehøj Gymnasium og Johannes Ernstsen fra Dronninglund Gymnasium skrevet tre spændende boganmeldelser til nyhedsbrevet.  
 
Vi sender en stor tak til skribenterne og gentager afslutningsvis opfordringen om at skrive indlæg til os, så vi kan holde gryden i kog. For at gøre opfordringen så konkret som muligt, har vi valgt temaet ”Musik mellem ørerne” for det næste nummer. Kender I nogen, der ved noget om musikkens påvirkning på hjernen? Hvorfor har nogen "absolut gehør"? Hvad kan de i Aalborg med musikterapiuddannelsen? Hvad er musicure egentlig? Og hvad med Mozart-effekten? Det er bare nogle af de spørgsmål, der dukkede op, da vi valgte temaet, og vi håber meget, at nogen af jer har lyst til at kaste jer over dem. Anmeldelser og andet godt er også meget velkomment – uanset om det hører under temaet ”musik mellem ørerne” eller ej.  
 
Skriv til redaktoer@gymmus.dk - gerne med det samme, inden de gode intentioner bliver væk i julemad, SRP/SSO-censur m.m.  
 
Men nu skal det handle om åbent hus og tre spændende boganmeldelser. Rigtig glædelig jul til jer alle sammen!  

Dea Diemar (Tårnby Gymnasium)
Petur Birgir Petersen (Gefion Gymnasium)
Ida Klitgaard Lassen (Fåborg gymnasium/ Tornbjerg Gymnasium)

Send dit bidrag til redaktionen
 

TEMA: Orienteringsaften/ Informationsaften/ Åbent hus

Orienteringsaften – eller det store januarudsalg

Af Morten Brandt Petersen, Greve Gymnasium 

Januarudsalg! Smag på ordet: Januarudsalg.

Det gælder om at holde omsætningen kørende oven på julesalget. Julehyggen er dampet af, nytåret står stadig og oser af afbrændte raketter, fusere og forhastede nytårsforsæt. De samme varer på hylderne, nu til halv pris. Er jeg den eneste, der bliver en smule deprimeret af tanken. Nåh, det er tid til at se fremad. Det kan kun blive et bedre år, tænker jeg, mens Leonard Cohen messer dybt og lyslevende i mine høretelefoner: You want it darker. Musikken lever heldigvis stadig, tak…  

Januarudsalg! I gymnasieverdenen kalder vi det Orienteringsaften eller som os her på Greve Gymnasium: Åbent Hus. Der skal kunder i butikken, og varen skal sælges. Ligesom i stormagasinerne skal der shoppingmusik til, ikke Chopinmusik, men Easy Listening af den værste skuffe. En panfløjtiseret Imagine – You want it darker, nej, det bliver for dystert. Og hvad er bedre til at sælge billetter end musik? Vi har en levende og pulserende skole med et rigt musikliv, hurra lad os vise det.  

Let fortumlede ovenpå en kort juleferie og en lang, festlig nytårsaften vågner vi op i januar til et nyt år og stirrer en nært forestående Orienteringsaften lige ind i ansigtet. Hvordan fremstår vores skole mest attraktiv? Hvordan får vi orienteret solidt om den seriøse og almendannende institution, som gymnasiet er, mens vi forsøger at rage så mange kunder til os som muligt? Et af svarene er igen… musik, og jeg glæder mig faktisk. Vi skal have en masse dejlige musikelever til skolen.

For flere måneder siden fik jeg en mail fra rektor. Kan I lave et lille indslag fra musicalen til Åbent Hus i januar, som vi plejer? Øhhhh…hvaffor en musical, var jeg lige ved at svare tilbage, men skrev i stedet bare: Selvfølgelig, det er klart! Den gang i oktober virkede det som den mindste sag i verden, for premieren var jo først til februar. Der var lang tid til. Læg mærke til datiden. Det er der ikke længere! Og hvordan øver man lige musical, når alle musikeleverne fra 3w skriver SRP? Svaret er, det gør man først til januar. Det bliver en lang måned – de 31 dage skal virkelig vrides.

Nåh, men i det mindste slipper vi jo for at høre julemusik til den tid, og når 1mu har spillet Last Christmas på onsdag, så er det et helt år til, at jeg igen skal slås med WHAM-kvalmen igen - muuuuuuuååhhzak! Det skal nok gå.

Vi laver et indslag fra musicalen, det gør vi da. Tjek! 2w musikholdet skal jo også på scenen og spille et festligt elevtiltrækkende nummer – gad vide om min skønne kollega har nogle gode numre, som de kan spille, selvom både trommeslageren og bassisten droppede ud i sidste måned? Det har hun helt styr på. Tjek! Så skal vi jo også have fisket alle de elever frem, der spiller på klassiske instrumenter, så de kan stå rundt på gangene og spille baggrundsmusik: Smukke etuder eller bare lidt fingerøvelser op og ned af røret. Tjek! Og et lille akustisk orkester til samlingssalen. Tjek! Og sammenspilsgrupper fra min skønne 3wMU til musiklokalerne. Tjek! Og elever, der sidder og arbejder med Primus, og som man kan spørge om alt muligt. Tjek! Det skal nok blive fedt, men jeg må lige have lov til at tilføje et: pyha….

Det er klart, at hele huset er på den anden ende denne onsdag aften i januar. Alle lærere og stort set alle elever er engageret. En åben, levende skole, der - lettere desperat måske – bobler af liv? Der er et politisk pres på gymnasiet: Du skal da ikke gå på gymnasiet, bare fordi din mor synes det? Det er da gammeldags. Det er da meget bedre, hvis du bliver murer. Nogle gange er jeg tilbøjelig til at give UU-vejlederne ret. Har vi ikke for mange ligeglade elever på frihjul? Måske nok, men jeg frygter dog på den anden side også, at færre gymnasieelever vil give færre musikelever, og det kan et musikfag, der allerede er i knæ, slet ikke bære. Så jeg stiller op sammen med min superseje faggruppe, som i parentes bemærket er en af skolens absolut mindste: Og vi spiller, synger, dirigerer, orienterer, springer rundt, fylder, larmer og arrangerer alle de ovenstående musikting, akkurat som vi plejer.

Hvem sagde januarudsalg? Håber ikke, der allerede nu er udsolgt i musikfaggrupperne rundt omkring på landets gymnasier, for der skal tryk på til januar. Held og lykke og glædelig jul derude – og pas rigtig godt på jer selv og musikken!

 

TEMA: Orienteringsaften/ Informationsaften/ Åbent hus

Af Marie Louise Hansen, Allerød Gymnasium 

Idé til synliggørelse af musikstudieretningen
For at synliggøre hvad der sker i løbet af året når man er elev på musikstudieretningen, har vi lavet en musikkalender, som ligger som et link i forbindelse med studieretningsbeskrivelserne, og som hænger som en plakat i musikfløjen.

Studievejlederens svar på musikstudieretningens brugbarhed
Til orienteringsmødet møder du måske spørgsmålet om hvad man kan bruge en musikstudieretning til. Et svar på det, kunne f.eks. være:

En studieretning i musik er adgangsgivende til videregående uddannelser præcis som andre studieretninger. Man skal ikke nødvendigvis være musiker eller musiklærer, hvis man vælger en musikstudieretning, ligesom man ikke nødvendigvis skal være politiker eller læse statskundskab, fordi man vælger en samfundsfaglig studieretning, eller være fysikprofessor med en naturvidenskabelig studieretning.

Alle musikstudieretninger har fra næste år matematik på B-niveau, så det er ikke længere et argument at man kommer til at ”mangle” det, og mat B er i øvrigt kun relevant som specifikt adgangskrav til visse uddannelser.

Helt overordnet er det stadig karaktergennemsnittet, der er adgangsgivende, og hvis man er glad for musik og motiveret for at lære og arbejde med det fag, vil det helt naturligt give en motivation som også er meget vigtigt for at opnå gode karakterresultater. Oven i hatten får man med en musikstudieretning i særlig grad trænet samarbejdskompetencer samt evnen til at stille sig op og præsentere et resultat / en musikalsk fremførelse foran et publikum. Det kræver koncentration i øjeblikket og evne til at nå andre med et budskab/en fortolkning som kan bruges i mange forskellige situationer.

Allerød Gymnasiums Musikkalender
Allerød Gymnasiums Musikkalender
 

Boganmeldelser

Icebreakers, en legende tilgang til gruppedynamik
Tine Fris og Kristoffer Fynbo Thorning
Postyr Experience I/S
Pris 339 kr. Fås også til iPad, iPhone og Mac.
 
Anmeldt af Merete Wendler, Aurehøj Gymnasium
 
Hvis man integrerer icebreakers som en central aktivitet i enhver form for gruppearbejde, skaber det en god atmosfære og bevarer og styrker de sociale bånd i gruppen. (citat fra forordet)
 
Det kan enhver musiklærer nok skrive under på. Og desuden styrker icebreakers af SDB-typen, som er dét, vi mest har med at gøre her, gruppedeltagernes motorik, rytmefornemmelse og mm. Så det er dejligt at ha’ fået en hel samling i hånden, praktisk designet med for- og bagside i tykt pap samt spiralryg, så bogen let kan stå på klaveret eller på nodestativet.
 
Indholdet er delt op i kapitler med titlerne Hej, Navne, Bevæg dig, Lege, Synkronisering og Kreativitet. Og aktiviteterne falder i én eller flere af kategorierne Samarbejde og samspil, Bevægelse og fysisk aktivitet, Sang og musik og Leg og kreativitet, markeret med symboler øverst på siden, så det er let at finde dét, man lige har brug for. Bag i bogen er der forslag til programmer á 30-60 minutters varighed, som kombinerer 4-6 aktiviteter inden for et tema; f.eks. dans eller timing. Der er desuden en hjemmeside, hvor man kan se nogle instruktionsvideoer. Hvilke er markeret i såvel oversigt over programmer som i indeks. Enkelte videoer fungerede ikke, da jeg prøvede at åbne dem, men ellers er det meget pædagogisk og gennemtænkt alt sammen.
 
Et godt sted er begynde er det såkaldte afrotrin, som de fleste musiklærere nok har prøvet i indtil flere versioner: frem på højre fod, tramp med venstre, tilbage på højre fod, tramp med venstre osv. Den indledende beskrivelse undlader at fortælle, at man også skal lægge vægten på venstre fod, når man tramper, men det kan ses på instruktionsvideoerne. Afrotrinnet er i den helt enkle ende, og der er udfordringer i alle afskygninger op til det motorisk set ret komplicerede. Der er med andre ord rigeligt at arbejde med, også for læreren/instruktøren.
 
Forfatterne, som har samlet alle disse icebreakers fra nær og fjern og også selv fundet på nogle af dem, er begge uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium, og de arbejder desuden med bl.a. den elektroniske vokalgruppe Postyr. I præsentationen bagest i bogen får vi at vide, at de lægger vægt på jordforbindelse, interaktion og tillid (Tine Fris) og energi, empati og humor (Kristoffer Fynbo Thorning). Det ses tydeligt i videoerne, der udføres tempofyldt og med højt humør. Det er uformel instruktion -  på engelsk  -  der også medtager fejl og ommere. Fint nok.
 
Som med alle andre undervisningsaktiviteter er forudsætningen for succes med icebreakers, at læreren /instruktøren har totalt styr på sit materiale. Hjemmearbejdet skal være gjort, og man skal selv være god til at udføre aktiviteterne. Hertil er der hjælp at hente i beskrivelsen af den enkelte icebreaker, der er inddelt i punkter, som man kan følge. Meget brugervenligt.
 
Alt efter temperament og elever/deltagere må man udvælge sig sine icebreakers. Enkelte sangtekster virker i min optik en lille smule tåkrummende set i et gymnasieperspektiv, men så kan man jo bare finde på en ny tekst eller tage den engelske version fra videoen. Summa summarum: der er stof til mange sjove timer, og ikke mindst som 1g-aktivitet er mange af disse icebreakers geniale til at forberede eleverne på musikfagets mange udfordringer. Så det er bare at gå i gang!
Læs mere og køb her
 

POPULÆRMUSIKKULTUR i Danmark siden 2000
Redigeret af Mads Krogh & Henrik Marstal
Syddansk Universitetsforlag
432 sider, Pris 238 kr
 
Anmeldt af Johannes Nørby Ernstsen, Dronninglund Gymnasium
 
I fuldstændig antitråd med denne bog har jeg besluttet mig for at lave en art anmelderdagbog eller blog om man vil. Det er en moppedreng på 432 sider, som gerne skal være anmeldt inden jul.  
 
Dag 1: Jeg ser at mit dueslag på gymnasiet er fyldt så langt op over bristepunktet, at den er begyndt at fungere som en slags opsamlingsbakke for tilfældige elevers for sent afleverede matematikrapporter og andet godt. Grunden er en stor og tung pakke, der gør det umuligt at skubbe skuffen ind. Jeg er altid glad for post – i særdeleshed pakker – så jeg åbner hurtigt og ser en tung bog, hvorpå der på forsiden er trykt med store venlige bogstaver:  
 
Populær
Musik
Kultur  
 
Jeg sætter mig straks ind på lærerværelset og begynder at læse. En ældre dansklærer bemærker straks, at det da er noget rod, og folk nu om dage da heller ikke kan finde ud af, at sammensatte ord netop skal være sammensatte. Heldigvis står det korrekt på bogryggen: ”POPULÆRMUSIKKULTUR I DANMARK SIDEN 2000 – Redigeret af Mads Krogh & Henrik Marstal”. Det lader dog ikke til at gøre noget synderligt indtryk på min højtagtede kollega. Jeg bladrer til indholdsfortegnelsen og bemærker straks, at det er en antologi bestående af ikke mindre end 12 forskellige artikler om forskellige områder inden for populærmusikkulturen. Jeg får straks lyst til at fordybe mig – det ser virkeligt spændende ud. Titler som ”Ikke noget copypaste-lort her”: Nostalgi og intensitet i metalscenen og Aarhus V som hiphopbrand fanger med det samme, men som ægte tilflytternordjyde vælger jeg naturligvis at bladre til artiklen om fodboldkampens musik, hvor der en case om AaB vs Brøndby. Det må jeg da læse. Efterhånden som jeg får skimmet lidt, bliver det tydeligt, at der ikke er én eneste node i bogen. Det handler i høj grad om musikkultur – musicologi, som jeg husker som det hotteste, da jeg selv læste i begyndelsen af det 21. århundrede. Jeg bladrer tilbage og kigger på forord og introduktion. Det ser rigtig spændende ud med diskussion om kultur og tendenser og referencer til både Richard Middelton og Karin Petersen – ja igen er det som at være tilbage på uni igen. Et hurtigt skan afslører, at det nok er bogens linje – altså rimelig teoritung, eller skal vi sige godt teoretisk funderet. Jeg håber, jeg når det inden jul, og samtidigt glæder jeg mig til at dykke ned i bogens meget forskellige artikler.  
 
Sidste dag: Det lykkedes ikke for mig at få skrevet lidt hver dag – det ville nok også have sprængt alle rimelige rammer for, hvad en anmeldelse skal være. Jeg sidder lidt tilbage med en todelt stemning – en indre modsætning så at sige, og her er det ikke en nu-skal-vi-ha´-kaffe-4-mod-3-rimelig funky fornemmelse. Det minder nærmere om et opslag, jeg engang så i Woodstock Guitars, hvor et rockband søgte en trommeslager uden alt for meget konservatoriefnidder på hihatten. På den ene side er det spændende – på en ret nørdet måde – at læse om, hvordan f.eks. The Kandidates forhandler om heavy metal-arenaen i forhold til nostalgi – både fremadrettet og i retrospekt. Det er interessant, hvordan man kan forstå en koncert ud fra et intensitetsbegreb. Det er næsten morsomt at læse om håbe-og-hånesange sunget på Nordjyske Arena – specielt ”Sommer, sommer og sol – duften af Brøndby i første division” kan få et lille smil frem på læberne, MEN når man så begynder at bruge begreber som f.eks. hypertekst i den sammenhæng bliver det noget smalt. Konservatoriefnidderet på hihatten bliver lidt for tydeligt i den forstand, at målgruppen for antologien og relevansen af det konkret undersøgte måske i lidt for høj grad begrænser sig til musikvidenskabens egne rækker i et meget snævert perspektiv. Det en stærk videnskabelig antologi men dermed også en smule tung. Det giver ikke så meget materiale til en samtale til julefrokosten, men den er med til at holde os opdateret i forhold til, hvordan musikvidenskaben arbejder i øjeblikket.  
 
Jeg slutter med en anbefaling:
 
Anskaf dig denne bog hvis:
- du har lyst til at dykke ned i en teoretisk stærk antologi, der afdækker mange specifikke områder af populærmusikkulturen i Danmark.  
 
Lad være at anskaffe dig denne bog hvis
- du leder efter en bog, der er nemt læselig, og som du kan bruge til at udlevere til dine elever til f.eks. større skriftlige opgaver i gymnasiet.
Læs mere og køb her
 

Den sky romantiker
Komponisten Kai Normann Andersen
Finn Gravesen og Jakob Faurholt
Forlaget Clemmer Du, 2016
Pris 300 kr.
 
Anmeldt af Merete Wendler, Aurehøj Gymnasium
 
Hvem kender ikke Titte til hinanden, Man binder os på mund og hånd, Den gamle skærslippers forårssang osv. osv.? Kai Normann Andersen (KNA) forstod at skrue en melodi sammen, så den både passede til sin aktuelle sanger og blev et gedigent hit i eftertiden.
 
Nu er der kommet denne herlige bog om KNA. En i alle henseender vægtig bog, der tegner et billede af komponisten og hans musik, men som også fortæller om revyens historie, Københavns forlystelsesliv i 1900-tallet og om teatercensuren 1853-1954. Så man kommer som læser vidt omkring og dét på rigtig morsom vis, fordi sproget er fantastisk behændigt og skælmsk. Ligesom i øvrigt også i Finn Gravesens bog Hansen fra 2007 om forlaget Wilhelm Hansen.  
 
Til Den sky romantiker hører noget så gammeldags som en cd  -  med fortolkninger af nogle  mindre kendte KNA-sange, bl.a. fra H. C. Andersen-musicalen The Feather Duster (1964), som aldrig er blevet opført i sin helhed. Sangerne Per Jellum og Lise-Lotte Nielsen gør sammen med pianist Henrik Metz et godt stykke arbejde for at præsentere os for dette overskudslager fra 1918 til 1965. Der er lidt Dyrene i Hakkebakkeskoven over de helt tidlige sange, men man aner hurtigt den kendte KNA. En god idé med sådan et bonustillæg, endda også med et KNA-interview.
 
Bagest i bogen er der et kapitel om standarddansene vals, tango og foxtrot, hvor hver dansetype først præsenteres, og så følger analyser af to af KNA’s melodier  -  og det er nogle af de kendteste   -  inden for hver grundtype. I forhold til gymnasiet er det en oplagt foræring med disse sanggennemgange, selv om AT jo snart er en saga blot. Et AT-forløb med fagene dansk, historie, idræt og musik kan/ville kunne finde rigtig godt materiale her.
 
Det kan diskuteres, om sprogbrugen i analyserne er velvalgt. Der er ikke mange fagudtryk, tydeligvis fordi forfatterne gerne vil henvende sig til såvel musik- som ikke-musikfolk. Men når jeg tænker på nogle af de mennesker, jeg kender, som ikke er nodekyndige, så tænker jeg også, at dét overhovedet f.eks. at sige ordet takt er skudt over målet. Det siger ikke folk noget, som ikke læser noder. Og kan man så ikke lige så godt komme med de præcise fagudtryk, selvfølgelig med tilhørende forklaringer? Nå, bortset fra dét er noderne i dette kapitel tilsat becifringer og kasser m.fl. grafiske fremhævelser, så læseren virkelig får en god indføring i KNA’s musikalske univers.
 
Bogens opbygning med et kapitel om KNA og derefter kapitler om revy, film og teater på KNA’s tid er nok dels betinget af, at man ikke ved så meget om personen KNA, dels af et ønske om at belyse KNA’s samtid fra flere vinkler. Det medfører nogle gentagelser hist og pist, men først og fremmest får læseren virkelig kulturhistorisk surround sound af den første 3/4 af det 20. århundrede i Danmark. De mange herlige fotografier med tilhørende sprælske undertekster er et stort plus ligesom også billederne af originalmanuskripter og m.m. Biografiske data om alle de kendisser, der nævnes undervejs, er klogelig anbragt bag i bogen, og der er et fyldigt stikords-, sag- og personregister. Så alt i alt er underholdning og information i denne udgivelse kombineret, så de går smukt op i en højere enhed. Jeg glæder mig til at delagtiggøre mine elever i KNA’s verden! 
Læs mere og køb her
 

Jubilæumskoncerten

- se eller gense billeder og videoer fra jubilæumsdagene:

Billeder mm fra jubilæumsdagene
Vi har samlet koncertoptagelserne og diverse øve-videoer fra Gymnasieskolernes Musiklærerforenings 75 års jubilæumskursus på vores Youtube-kanal i nedenstående samlede playliste.
GOD FORNØJELSE!
 

Nyheder/vidensdeling i Materialebanken siden sidst

Siden sidste nyhedsbrev er det væltet ind til Materialebanken i et hidtil uset omfang - ikke være takket være en kæmpestor samling fra Ejvind Dengsø!
Derfor har vi denne gang lavet en oversigt over det nye materiale i et særskilt dokument: Nyt i Materialebanken.
Upload til Materialebanken
Send mail
 

Problemer?

Hvis du som medlem har problemer med gymmus.dk, nyhedsmail e.l., er du altid velkommen til at kontakte ordstyrer@gymmus.dk - eller skrive til os via gymmus.dk > Kontakt
 

Hjælp til selv-hjælp - fx logon

gymmus.dk > Hjælp
 

Kalender

Gå til Kalender
 
 

Overblikket

 
Gymmus.dk
 
Gymmus på Youtube
 
Facebook officiel side
 
Facebook medlemsgruppe
 
Facebook PRIMUS gruppe