Først skal jeg sige, at høringsfristen for læreplanerne slutter i morgen - mandag d. 27. marts - og vores fagkonsulent, Uffe Englund, har sendt et nyhedsbrev ud, hvor han uddyber læreplanerne i musik og deres konsekvenser for bl.a. den skriftlige eksamen. Hvis I derfor ønsker at nærstudere intentionerne i den nye læreplan og sågar gøre indsigelse, så er det nu, det er nu!

Jeg gentager også lige, at høringssvar skal sendes til: GTK@stukuvm.dk.

 

Så har jeg i øvrigt glæden af at præsentere jer for første "nummer" af vores nye Musikblad, som alle sikkert har ventet spændt på, og I kan godt glæde jer! I tidens ånd og i kampen om at beskrive betydningen og vigtigheden af musik som andet end underholdning, bliver I præsenteret for Musicure og meget mere. Rigtig god læselyst.

Musikbladet kommer fremover i forbindelse med vores Nyhedsbrev - vægtningen mellem bestyrelsens nyheder og redaktionens "blad" vil veksle fra gang til gang - vi håber, I kan li' det!

 

Som sidste detalje må jeg hellere undskylde forvirringen vedrørende FIP-kurserne i musik, som jeg uheldigvis fik placeret den 24.3 og 28.3, men jeg mente selvfølgelig den 24.4 og 28.4, så I kan nå det endnu ;-)

 

Kærlig hilsen Søren 

 

Kære kolleger  

 

Her kommer det første af to nyhedsbreve med temaet ”Musik mellem ørerne”. I denne udgave bringer vi to artikler om emnet, nemlig en introduktion til Musikterapi af Lars Ole Bonde, professor i musikterapi ved Aalborg Universitet og en artikel om Musicure af musiker og komponist Niels Eje. Derefter følger en artikel under overskriften ”Kollegial inspiration”. Musiklærerne på Virum Gymnasium fortæller her om deres VG turné, som på fornem vis forbinder fagets praktiske del med en synliggørelse af musikeleverne, skolen og musikfaget på de lokale folkeskoler. I næste nyhedsbrev er Ørestad Gymnasiums musiklærere klar med en god idé til os, og vi håber på at kunne fortsætte således fremover, så fat tasterne og skriv, hvis I har noget, vi andre måske kunne blive inspirerede af! Endelig bringer vi to musikfaglige anmeldelser, nemlig af Merete Wendlers ”Satser på 3-4 stemmer” (anmeldt af Claus Levinsen) og Anette Vandsøs ”Musik som værk og handling” (anmeldt af Merete Wendler).

 

Tak for alle bidrag.    

 

Forårshilsner fra  

 

Dea Diemar (Tårnby Gymnasium)

Petur Birgir Petersen (Gefion Gymnasium)

Ida Klitgaard Lassen (Fåborg gymnasium/ Tornbjerg Gymnasium) 

 

 

 

I denne og nogle efterfølgende korte artikler vil jeg præsentere emnerne (1) musikterapi, (2) musikpsykologi og (3) musik og sundhedsfremme. Jeg ved, at mange gymnasieelever interesserer sig for disse emner, og at deres lærere derfor har brug for korte, men præcise informationer plus henvisninger og links til videre selvstudium.

 

Jeg har selv skrevet/redigeret to lærebøger, som bør stå på skolens (musik)bibliotek. De er begge meget omfattende og spækket med referencer:

 

Bonde, L.O. (2011). Musik og menneske. Introduktion til musikpsykologi. Kbh: Samfundslitteratur

Bonde, L.O. (red.)(2014). Musikterapi: teori – uddannelse – praksis – forskning. Aarhus: KLIM

 

På musikterapiuddannelsen i Aalborg har vi udviklet et virtuelt Center for dokumentation af forskning i musikterapi (CEDOMUS) – www.cedomus.aau.dk - som præsenterer nærmere information om en lang række delemner. Her kan man finde oversigtsartikler, information om igangværende forskning, videoer og mange forskellige materialer samt links til afhandlinger osv.Der er nok ikke så mange der ved det, men musikterapimiljøet ved AAU er efterhånden vokset til at være et af landets største akademiske fagmiljøer – i 2017 med 2 professorer, 6 lektorer, en adjunkt, 2 post.docs. og ikke mindst en international forskeruddannelse, hvor 15-20 PhD-studerende fra hele verden forsker i musikterapiens effekt inden for en lang række kliniske områder. Forskeruddannelsen er overbygningen på en kandidatuddannelse med 10-12 studerende på hver af de 5 årgange. Desuden har vi en efter/videreuddannelse i København – 2 år på deltid for bachelorer med andre relevante faguddannelser. Det er et meget levende, dynamisk og internationalt miljø. Noget helt særligt for den danske kandidatuddannelse er, at der indgår egenterapi/læreterapi og tre praktikperioder. Efter 5 års uddannelse er kandidaterne derfor både akademikere og kvalificerede psykoterapeuter – klar til at gå ud i marken og arbejde klinisk. Musikterapeuterne er organiseret under DM i Dansk Musikterapeutforening (DMTF): www.danskmusikterapi.dk - Og så til sagen:

 

Definition: Musikterapi er anvendt musikpsykologi, dvs. at viden om musikkens mangeartede påvirkning af krop og bevidsthed bruges til at give mennesker med fysiske/psykiske/sociale problemer nye handlemuligheder. Musikterapeuter anvender forskellige typer musikoplevelser (fx musiklytning, sangskrivning og improvisation), individuelt eller i gruppe,  til at nå forskellige ikke-musikalske mål (fx smertelindring, følelsesregulering, kommunikativ kompetence, selvindsigt, fysisk præstationsforbedring). Den personlige og den musikalske relation mellem musikterapeut og patient(er)/klient(er) er af afgørende betydning for processen.

* Flere definitioner kan findes i Musikterapi kap. 1.3

 

Musikterapeutiske retninger og metoder: Der findes international 7-8 anerkendte og udbredte retninger inden for musikterapi, dvs. ’systemer’ som forbinder forskning, teori og praksis på en særlig måde. 5 af disse retninger er relevante i en dansk kontekst: Guided Imagery and Music, Nordoff-Robbins musikterapi, Analytisk orienteret musikterapi, Kognitivt orienteret musikterapi og Samfundsmusikterapi. Hver retning har sine særlige teorier, metoder og teknikker, men de hyppigst anvendte metoder er: Improvisation, Sangskrivning, Stemmebrug og Musiklytning. Musikterapeuter vælger altid metode konkret i forhold til den enkelte klients eller gruppes behov, forudsætninger og præferencer.

* Retningerne og metoderne er kort omtalt i Musikterapi kap. 3. Desuden findes der lærebøger, som nøje beskriver de 4 metoder, fx Wigram: Improvisation, Baker & Wigram: Songwriting, Grocke & Wigram: Receptive methods

 

Kliniske hovedområder i Danmark: I de 30 år der er gået siden de første musikterapeuter forlod AAU, har musikterapi etableret sig inden for en lang række områder:

• Psykiatriske lidelser (fx skizofreni, personlighedsforstyrrelser, depression, PTSD)
• Psykiske og fysiske funktionsnedsættelser (fx autismespektrumforstyrrelser, fysiske handicaps)
• Erhvervede neurologiske problemstillinger (fx senhjerneskade, demens)
• Somatiske lidelser (fx cancer, hjerte- og lungesygdomme, døende på hospice)
• Psykosociale problemstillinger (fx flygtninge, problemfamilier, langtidssygemeldte med stress, udsatte børn og unge)

* Alle områderne er beskrevet i separate afsnit i Musikterapi, kap. 4, med case-eksempler og beskrivelse af såvel klinisk praksis som forskning og dokumentation. De  enkelte områder bliver også koncentreret præsenteret på CEDOMUS – se links nedenfor.

 

Dokumentation og forskning: Der er god forskningsmæssig dokumentation af musikterapiens effekt inden for alle de ovenfor nævnte områder. En af de største udfordringer har været lægeverdenens krav om såkaldte ”randomiserede, kontrollerede undersøgelser” (RCT) – altså at forskningen skal baseres på lodtrækningsfordeling af deltagerne i en forsøgsgruppe og en (eller flere) kontrolgruppe(r), og at deltagerne ikke ved, hvilken gruppe de er i (”blinding”, placebo-effekt). Men i musikterapiforskning er det næsten umuligt at blinde deltagerne, og det tager lang tid at rekruttere deltagere nok til at opnå en tilfredsstillende statistisk styrke. Ikke desto mindre er der efterhånden blevet gennemført så mange kontrollerede effektundersøgelser, at der kan laves tværgående ”meta-analyser” inden for de forskellige områder. Sådanne meta-analyser (reviews) samles i det internationale, medicinske Cochrane-centers virtuelle bibliotek, hvor der p.t. er mere end en halv snes reviews af musikterapiens effekt. Når man læser om effektforskning, er det imidlertid vigtigt at skelne mellem musikterapi og musikmedicin. Musikmedicin er betegnelsen for brugen af særligt udvalg musik (indspillet eller live, typisk i form af spillelister) til forbedring af en patients psykiske eller fysisk velbefindende. Målet er typisk smertelindring og/eller angstdæmpning, og denne form for ”musikintervention” administreres typisk af sundhedsfagligt personale på sygehuse eller andre behandlingsinstitutioner. Den er som regel kortvarig, knyttet til bestemte behandlingsprocedurer, og en personlig relation mellem patient og behandler indgår ikke som en del af behandlingen.

 

Der findes naturligvis også omfattende kvalitativ forskning, der undersøger og beskriver de processer, der foregår i musikterapi og sammenhængen mellem musikkens elementer og de opnåede effekter. Meget af denne forskning har form af case-studier.

* En oversigt over (dansk) musikterapiforskning kan findes i Musikterapi, kap. 5.

 

Links:

Musikterapiuddannelsen AAU: http://www.musikterapi.aau.dk/

Forskeruddannelsen: http://www.mt-phd.aau.dk/

Center for dokumentation og forskning: http://www.musikterapi.aau.dk/cedomus/

Dansk Musikterapeutforening: www.danskmusikterapi.dk

Vidensbase Nordjylland (VBN) er en genvej til information om musikterapiforskernes publikationer og projekter: http://vbn.aau.dk/ (søg på ’musikterapi’)

 

På Musikterapi-bogens hjemmeside: http://klim.dk/musikterapi.htm ligger flere videoer samt emneregistre og litteraturlister.

Der ligger desuden mange korte foredrag om musikterapi (oprindelig produceret til Danskernes Akademi på DR2) og reportagevideoer på YouTube.

 

Siden oldtiden har mennesket kendt til musikkens livsbekræftende virkning og helende egenskaber. Men det er først indenfor nyere tid, at anvendelsen af musik som supplerende behandlingsmiddel for alvor er blevet accepteret og taget rigtigt alvorligt af den etablerede medicinske verden. Dette skyldes at der nu foreligger signifikant videnskabelig dokumentation for, at musik kan have en målbar positiv effekt.

 

Denne artikel handler om mine personlige erfaringer med udvikling af en særlig type musik ”MusiCure”, skabt specielt som et musikalsk ’redskab’ indenfor terapi og behandling, og om det tværfaglige samarbejde jeg i denne forbindelse har haft med uafhængige forskere i Skandinavien og USA omkring dokumentation af musikkens virkning.

 

I 1998 så et nyt initiativ dagens lys – et initiativ som havde til formål både at definere og implementere en speciel form for musik til behandlingsformål, og på tværfaglig basis både skabe og samtidigt videnskabeligt dokumentere et nyt musikprogram, som fra grunden var komponeret specielt til at virke afstressende, beroligende og samtidig livsbekræftende og inspirerende.

 

Initiativtagerne var Professor, overlæge Lars Heslet fra Rigshospitalets intensivafdeling og undertegnede, som med økonomisk støtte fra Egmont Fonden, lagde grunden til projektgruppen ’Musica Humana’.

 

Idégrundlaget byggede på tanker og erfaringer om hvilke helt overordnede elementer i musik, som pegede i retning af at have den optimale effekt, i relation til at berolige, afstresse og motivere alvorligt syge patienter optimalt.

 

Med dette afsæt begyndte jeg at udvikle det nye musikprogram som senere fik den overordnede betegnelse MusiCure, og samtidig hermed igangsatte en gruppe af musikterapeuter, læger og sygeplejersker en række studier og forskningsprojekter med musikken. Studier som primært fandt sted på Universitetssygehuse i Danmark, Norge, Sverige og i USA.

 

Med Musica Humana projektets start blev grundlaget lagt for skabelsen af selve MusiCure musikken. Et grundlag som bygger på evidens og direkte erfaringsopsamling fra patienter og sygehuspersonale – feedback som fik afgørende indflydelse på udformning, redigering og finpudsning af det musikalske materiale.

 

Den indledende implementering af MusiCure programmet startede på Rigshospitalets intensivafdeling ICU 4131, under ledelse af klinikchef, overlæge Lars Heslet. Afdelingen havde til formålet fået installeret et fremragende musikanlæg med specielle loftshøjtalere, og i et pilotprojekt blev det nye specielt designede musikprogram afprøvet og sammenlignet med anden (primært klassisk) musik. Over en længere periode lykkedes det at indhente megen værdifuld erfaringsopsamling direkte fra patienter, personale og pårørende, som bl.a. viste, at det nye specielt komponerede og designede musikprogram ramte bredere og havde en meget generel positiv effekt på patienterne.

 

Den videre forskning og implementering blev tilrettelagt og udført af engagerede læger, sygeplejersker og musikterapeuter i Danmark, Norge og Sverige – ofte med henblik på fremtidig offentliggørelse af forskningen, i form af artikler, foredrag og præsentationer i ind og udland. Forskningsprojekterne med musikken søgte også at afdække relaterede spørgsmål som behandlingstid, længde og intervaller af musiklytning, lydstyrke og lydkilder.

 

Resultaterne fra de gennemførte studier med MusiCure findes nu beskrevet i videnskabelige artikler, skrevet af uafhængige forskere og publiceret i internationale tidsskrifter, og i det følgende vil jeg gennemgå nogle eksempler på projekter og artikler, som har haft betydning for anerkendelse af musikkens værdi indenfor det etablerede sundhedsvæsen.

 

På Örebro Universitetssygehus i Sverige har anæstesiolog og professor Ulrica Nilsson bidraget med talrige artikler som beskriver banebrydende forskning med musik. Samtidig har hun formået at etablere daglige rutiner med systematisk anvendelse af musik på sygehuset. Hendes studier beskæftiger sig med både de emotionelle virkninger af musikken og samtidig målbare fysiologiske effekter, målt gennem blodprøver hos patienterne. Ulrica Nilsson har således i nyligt publicerede studier kunne påvise musiks indflydelse på menneskers hormonbalance. I særdeleshed har det vakt opsigt, at man kunne måle et signifikant fald i kroppens produktion af stresshormon kortisol, og en tilsvarende stigning i udskillelsen det gavnlige hormon oxytocin hos ’musikgrupperne’ (sammenlignet med ’kontrolgrupperne’) i forbindelse med studier af hjertepatienter under hviletiden efter operation. Disse tankevækkende artikler blev 2008 og 2009 publiceret i de amerikanske tidsskrifter ’Heart & Lung’ og ’Journal of Clinical Nursing’. Herudover har Ulrica Nilsson gennemført en lang række andre studier med musik og i dag hører Ulrica Nilssons artikler og studier til blandt de meget ofte citerede på verdensplan.

 

I et meget omtalt dansk pilotstudie (’Behandling af angste, psykiatriske patienter med MusiCure’) på Horsens sygehus’ psykiatriske afdeling kunne man, udover at påvise en positiv effekt på 87% af patienterne (12% oplevede negativ effekt og 1% ingen effekt), også dokumentere en markant nedsættelse i anvendelsen af PN medicin og sovemedicin hos patienter diagnosticeret med bl.a. depression, psykoser, skizofreni, borderline, manio-depressivitet og PTSD. Dette pilotstudie, som blev initieret i 2004 af musikterapeut Torben Egelund Sørensen, har haft afgørende betydning for hele psykiatriens indstilling til anvendelse af musik i det daglige arbejde med patienter.

 

 

På Drotning Silvia’s barnhospital i Göteborg gennemførtes i 2008 et studie med postopererede børn i skolealderen, under ledelse af smertesygeplejer Stefan Nilsson, PhD. Resultaterne af dette studie kunne bl.a. dokumentere, at børnene i ’musikgruppen’ (igen sammenlignet med ’kontrolgruppen’) kunne klare sig med mindre doser smertestillende morfin, og generelt følte børnene i musikgruppen sig mindre stressede og mere afslappede. Artikel om dette studie blev 2009 publiceret i det amerikanske tidsskrift ’Pediatric Anesthesia’.

 

Herudover har en lang række kliniske studier med anvendelse af musik beskæftiget sig med patienter som vågner op efter operationer, ambulante hjertekateter undersøgelser, intensiv pleje, dialysepatienter og autisme børn. Anvendelse af musikken omfatter også en stor gruppe traumatiserede flygtninge, hvor Dansk Flygtningehjælps Integrationsnet har brugt musikterapi med MusiCure som en succesfuld behandlingsform.Militæret har også haft gode erfaringer med at bruge MusiCure forebyggende mod stress og angst, og til direkte behandling af PTSD.

 

Både Flygtningehjælpen, militæret, og de danske sygehuse og plejecentre benytter vores specielt udviklede pude ”MusiCure Pillow”, som er det ideelle medie til afspilning af MusiCure.

 

Resultaterne fra disse studier og anvendelsesområder er for en stor del publiceret i internationale medicinske tidsskrifter, og en samlet oversigt kan ses på hjemmesiden www.musicure.dk under FORSKNING.

 

MusiCure er en særlig form for musikalske ’lydbilleder’ eller ’lydmiljø’ som er skabt helt specifikt til en række forskellige behandlingsformål. En af de helt fundamentale grundpiller i MusiCure musikken er ideen om musikkens relation til den første ”musik” vi hører i fosterstadiet, nemlig vores mors hjerteslag, der ligger som en konstant rolig grundrytme igennem hele skabelsen af os som mennesker. Det ”genre-løse” element er også uhyre vigtigt, fordi musik til behandling og afstresning ikke skal virke distraherende eller specielt opmærksomhedskrævende i forhold til situationen – forstået således, at man som lytter ikke skal associere musikken med nogen bestemt genre eller stil, men blot opleve den som en række lydbilleder, der på det intuitive og ubevidste plan virker beroligende, afslappende og stimulerende på fantasien.

 

Helt aktuelt omfatter MusiCure repertoiret nu også specielt producerede naturfilm af Inge Mulvad Eje, som viser beroligende og livsbekræftende natur-atmosfærer, optaget, klippet og redigeret omhyggeligt til MusiCure musikken. Filmene er helt uden tale eller aktiv ’handling’ og forskning med børn i dagkirurgi på OUH har netop dokumenteret meget positive resultater med filmene – resultater som i nær fremtid vil blive publiceret internationalt.

 

Alt det samlede MusiCure repertoire med både musik og film er nu blevet gjort tilgængeligt via vores nye Streaming tjeneste www.streamingmusicure.dk

 

I USA har streaming af MusiCure været en realitet siden 2015, gennem selskabet ”Scandic Health”, ledet af den danskfødte sygeplejerske Anne Taylor – se mere på: www.scandichealth.com  

 

 

Hjemmesider:

 

 

Artikler:

Medicin og Musik, af overlæge Lars Heslet, Professor, Dr. Med.: ‘The use of specially designed music in Intensive Care Section 4131, Danish National Hospital’  Published 2003 by Musica Humana

 

Nilsson U, The effect of music intervention in stress response to cardiac surgery in a randomized clinical trial - ’Heart & Lung – The journal of Acute and Critical Care’ Oct.2008  

 

Nilsson U. Soothing music can increase oxytocin levels during bed rest after open-heart surgery; a randomized control trial. Journal of Clinical Nursing 2009  

 

Egelund Sørensen T., Tybjerg J.,  'Behandling af angste, psykiatriske patienter med MusiCure – et pilotprojekt', Psykiatrisk Afdeling, Horsens Sygehus. Published in ’Psykiatrien’ årsskrift 2005 & musicahumana.org  

 

Nilsson S, Kokinsky E, Nilsson U, Sidenvall B Enskär K.' School-aged children’s experiences of postoperative music medicine on pain, distress and anxiety'. Pediatric Anesthesia 2009

Af Hanne, Inger, Anders og Morten fra Virum Gymnasium 

 

På Virum Gymnasium har vi de sidste 13 år haft stor glæde af vores VG-turné. Det er et frivilligt musikprojekt der begynder i december måned og afsluttes i februar måned. Der er to formål med projektet: at få eleverne ud at spille og synge for publikum og at lokke nye elever (forhåbentlig musikinteresserede elever) til Virum Gymnasium.

 

I december måned udsendes invitationen (se vedhæftede fil) til VG-turné-projektet til alle vores musikelever på A-, B- og C-niveau, til årets musical-elever og til andre musikinteresserede elever på VG. De tilmelder sig projektet ved at indbetale 400,- kr. på gymbetaling.dk. Der er 73 pladser og det er efter ”først til mølle”-princippet. Første fredag efter juleferien drager elever og musiklærere af sted kl. 12 i en lejet dobbeltdækkerbus med anhænger til Bandholm på Lolland. I anhængeren har vi skolens instrumenter, forstærkere og sanganlæg.  Vi har valgt at tage langt væk fra VG, da vi ønsker at støtte eleverne i at fokusere på musikken og på fællesskabet, og da det er her vi kan leje lokaler til en rimelig pris. Svanevigcentret i Bandholm består af et forsamlingshus med spisesal, køkken og toiletter og af en sportshal, hvor vi kan spille og synge om dagen og sove om natten. Forholdene er primitive, men giver os mulighed for at øve med forskellige grupper på samme tid. Den lokale Brugsen i Stokkemarke leverer varer til 2 x morgenmad, 2 x frokost og drikkevarer, toiletpapir m.m. (se vedhæftede indkøbsliste) og et lokalt catering firma leverer den varme aftensmad både fredag og lørdag aften. Til at holde styr på køkkenet og eleverne har vi en køkkenhjælp.

 

I løbet af weekenden indøver vi ca. 6 numre med blandet kor, solister og band. Det er numre som Queen: ”Bohemian Rapsodi”, ”Somebody to love”, Stevie Wonder: ”As”, ”Masterblaster”, ”Love’s in need”, numre fra årets musical og danske popnumre. Disse numre bruger vi også til orienteringsaftenen (Åbent Hus arrangementet i januar), hvor turnékoret står i forhallen og synger, mens gæsterne ankommer.

 

I begyndelsen af januar skriver vi rundt til seks lokale folkeskoler/privatskoler og tilbyder dem til en 40 minutters gratis koncert i skoletiden i februar måned. Vi holder 6 koncerter fordelt på to skoledage og koncerterne skal helst ligge inden 9. og 10. klasse-eleverne skal ansøge om optagelse i gymnasiet. Vi holder tre koncerter i salen på Virum Gymnasium for de tre nærmest liggende folkeskoler på den første koncertdag og på den anden dag kører vi rundt med dobbeltdækkerbussen og holder koncerter på tre andre lokale skoler (se vedhæftet koncertplan). Udover de 6 kornumre har vi også 2-3 sammenspilsnumre på koncertprogrammet, som VG-turnéeleverne selv har øvet og budt ind med. Eleverne præsenterer numrene for publikum, så musiklærernes rolle er primært at dirigere og styre slaget gang.

 

Lyden til koncerterne laves af en professionel lydmand, hvilket leder os videre til projektets økonomi.

 

VG-turné-eleverne har en egenbetaling på 400,- kr. og den dækker kost og logi og køkkenhjælp på øveweekenden. Derudover har vi en lille ekstra indtægt på salg af øl og sodavand til eleverne på øveweekenden. Dertil kommer udgifter til bustransport til og fra Lolland, bustransport på den ene koncertdag, hvor vi kører rundt og betaling af den professionelle lydmand. Disse udgifter dækker gymnasiet. Aflønningen af musiklærerne bliver finansieret med frivillige musiktimer.

 

Vi har mange positive erfaringer med dette VG-turné-projekt. Vores musikelever elsker det og folkeskoleeleverne er glade for koncerterne. Om vi får flere elever/musikelever pga. disse koncerter står hen i det uvisse, men når vi spørger de nye 1.g’ere eller besøgseleverne, så kan de huske koncerterne. Paradoksalt nok har vi i 2017 måtte aflyse VG-turnéen, da der var for få tilmeldte. Er tiden løbet fra projektet eller er det blot nogle sløve elever, der går på VG i år? Det ved vi ikke, men vi vil forsøge at genstarte projektet til næste år.

 

I håbet om at kunne inspirere!

 

Mange kollegiale hilsner fra Hanne, Inger, Anders og Morten fra Virum Gymnasium

 31 korarrangementer af Merete Wendler

 

Wilhelm Hansen Musikforlag, 2015

Pris 199,00 kr

 

 

I 2014 udkom lærebogen Satser på sange ved Merete Wendler og Niels Bundgaard, to dygtige musiklærere fra Aurehøj Gymnasium. En indføring i, hvordan man laver vokalsats for 3-4 stemmer på et A-niveauhold, så det matcher korvirkeligheden. I nærværende udgivelse har Merete Wendler arrangeret 31 sange (og de fleste er fra det 20.århundrede) for sopran, alt og baryton. Det er viser, rockballader, popsange … Benny Andersen, Jermiin Nissen, Kim Larsen, Sebastian, Kai Normann Andersen, Ivan Pedersen, Matti Borg, Claus Flygare og nogle af forfatterens egne melodier. Arrangementerne er forholdsvis nemme at lære for en musikklasse eller måske skolekoret, de klinger godt, og melodilinjerne er meget sangbare. Set i lyset af at vi i de sidste årtier mest har været vidne til rytmiske korudgivelser, så er det kærkomment at få samlet op på vores store, mere viseprægede sangtradition med denne udgivelse. Selv om vores elever helst vil skjule sig i de engelske poptekster, så er digtene på dansk ved Juliane Preisler, Piet Hein, Jeppe Aakjær, Halfdan Ramussen og Henrik H. Lund ganske overbevisende. Det er poesi på højt niveau koblet på de allerbedste melodier. Mange af ordene er ved at forsvinde ud af det danske sprog, så det er godt, at Merete Wendler får os til at genopdage og genoptage dem via korsatserne. ”Se himlen møder havet i et gyldent sammenstød – i græsset ved min fod går der en bille”, digter Henrik H. Lund i den sang, der vandt Spil Dansk Dag-konkurrencen i 2004, Sådan ligger landet.

 

 

 

 

Bogens smukke forsidebillede er fra en opførelse af Lars Kyndes værk fra 2013, Answer to Nancarrow. Det signalerer meget tydeligt forfatterens ærinde med bogen:

 

 

Anette Vandsø er post doc ved Institut for Æstetik og Kommunikation i Aarhus og afsluttede i 2010 en PhD med afhandlingen Musik og udsigelse om avantgardekunstens og den nyere kompositionsmusiks forhold til værkbegrebet. Det er dette studie, som nu er blevet til en bog.

 

Musik som værk og handling falder i tre dele, hvoraf de to første tager udgangspunkt i John Cages berømte 4’33 fra 1952, hvis fravær af toner i tre satser har været og stadig er en provokation for mange mennesker. Via 4’33 nærmer Anette Vandsø sig først værkbegrebet fra forskellige sider, i forhold til bl.a. komponisten, verden, værkets art og recipienten. Derefter introduceres begrebet udsigelse, som stammer fra den franske lingvist mm. Émile Benveniste (1902-76), og som her bruges til at belyse spændingsforholdet mellem musikken som værk i en traditionel forstand og musikken som handling. Denne teori anvendes i praksis i bogens tredje del, som indeholder analyser af værker af så forskellige komponister som Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Haydn, Wagner og Boulez samt af avantgardepianisten Margaret Leng Tans opførelse af John Cage-musik på legetøjsklaver og endelig, som perspektivering, Mike Flowers Pops’ easy listening-cd A Groovy Place fra 1996.

 

Musik som værk og handling giver en masse spændende inputs til en ny og meget nuanceret forståelse af musik, som i høj grad er relevant for gymnasiemusiklærerens gennemgang af ikke mindst ny musik. Måske især for dem af os, der er uddannet for mere end 10 år siden, er den analytiske vidvinkel på musik inspireret af lingvistik, sociologi, receptionsæstetik m.fl. fagområder forfriskende. Og 4’33 må være et klart valg næste gang, der skal diskuteres hvad er musik? med musikholdet, A-, B- eller C-niveau. Men hvem skriver nu en musikhistorie om de seneste 100 års musik set gennem bare nogle af alle disse kikkertrør? Det bliver ikke nogen helt nem opgave.

gymmus.dk > Hjælp

 

Gå til Hvor finder jeg...?