Gymnasieskolernes Musiklærerforening har afsat nogle penge til at booste musikfaget, i håbet om at flere elever derved vil vælge musikfaget til.
Konceptet er en videokonkurrence, hvor eleverne kan vinde hhv. 20.000, 7.000 og 3.000 i pengepræmier.
De tre vindervideoer og evt. andre gode forslag vil blive brugt af Gymnasieskolernes Musiklærerforening i reklameøjemed på nettet og kan også bruges af dig og dine musikkolleger landet over som underviser i forbindelse med introduktion af studieretninger, hvor musik indgår.
Det ville derfor være en kæmpe hjælp, hvis du vil afspille vores introduktionsvideo for alle dine elever i løbet af den første uge af undervisningen i august måned. Ikke-musikelever må også gerne deltage.
Kravene til konkurrencen (som også fremgår af videoen) er følgende:
- Der skal laves en musikvideo på max. 2 minutter, der beskriver musikfaget i gymnasiet…
- Videoen skal beskrive fagets 4 ben:
- Sammenspil/kor/sang
- Den skriftlige disciplin
- Teori
- Musikhistorie
- Vindervideon indeholder:
- Humor
- En tydelig ”rød tråd”
- Mulighed for at fange modtageren uden lyd
- Kreativitet
- Et sjovt #hashtag / slogan
- Jo flere, man arbejder sammen om at lave videoen, jo større vinderchance!
Deadline
Videoen uploades til YouTube, Vimeo eller lign. kanaler. Send link til videoen samt navn/navne og skole på afsenderen/afsendere til jf@hogym.dk senest onsdag d. 6. september 2017 kl. 20.00 [1]
Introduktionsvideon herunder kan (gen)findes på Gymnasieskolernes Musiklærerforenings facebookside, www.gymmus.dk samt Youtube ( https://www.youtube.com/watch?v=h92JkoIhvqY&feature=youtu.be) Du er meget velkomne til at dele videoen via andre medier.
Vi håber, at du vil hjælpe os med dette PR-projekt.
Mvh. Søren Hein Christensen
Formand
[1] NB: ved deltagelse i konkurrencen giver man automatisk samtykke til, at Gymnasieskolernes Musiklærerforening frit kan disponere over videoens indhold i kommercielt øjemed.
|