Sidste år var der 180 musiklærere til FIP kurset, hvor 80 af os blev og overnattede og havde en fantastisk fest. På generalforsamlingen blev man enige om, at man ikke vil sænke kontingentet for at være medlem af foreningen. Pengene skulle til gengæld bruges til at fastholde, at det skal være gratis at kunne deltage i dette festlige arrangement, og det løfte har vi tænkt os at indfri. Fagkonsulenten sørger for at tilrettelægge indholdet i FIP kurset som afvikles kl.10-16, hvorefter foreningen overtager og sørger for en middag og fest om aftenen. Fredag formiddag den 20.9 sørger foreningen for at skaffe et fagligt fyrtårn til at komme og underholde os kl.9-12, hvor efter dagen afsluttes med frokost. Det nærmere program og tilmelding følger senere, men mødeindkaldelsen til årets generalforsamling er det dog muligt at bringe allerede nu:
Generalforsamling i Gymnasieskolernes Musiklærerforening torsdag den 19.september 2019 kl.20.00 på hotel Trinity, Gl Færgevej 30, 7000 Fredericia.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Regnskab
4. Opstilling og valg af bestyrelsesmedlemmer
5. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
6. Valg af revisor og revisorsuppleant
7. Valg af redaktør
8. Indkomne forslag
9. Evt
Der er 4 personer, der er på valg til bestyrelsen: Rikke Hammerum(ønsker genvalg), Petur Petersen(ønsker genvalg), Bjørn Bølling Nyholm(ønsker genvalg) og Anne Verdelin(ønsker ikke genvalg). Det står alle frit for at stille op til bestyrelsen, men under alle omstændigheder er der en ledig plads i bestyrelsen, så I kan jo allerede nu gå og overveje, om det er noget for jer!
|